Den 19-årige gymnasieelev Aya er blevet centrum i ophedet konflikt mellem regeringen og dens støttepartier: »Det er ikke ansvarligt«

Regeringens støttepartier øger presset på udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i sagen om den 19-årige syriske gymnasieelev Aya Abu-Daher, som få måneder inden sin studentereksamen har fået besked om, at hun skal sendes tilbage til Syrien. Særligt ét forhold undrer støttepartierne.

Regeringens støttepartier vil have udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ind i sagen om udvisning af syriske flygtninge med midlertidige opholdstilladelser. En absurd sag, lyder kritikken. Arkivfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix Emil Helms

Den 19-årige syriske gymnasieelev Aya Abu-Dahers historie gik først viralt, og nu er hendes historie omdrejningspunktet i en skarp konflikt mellem regeringen og dens støttepartier, som kræver handling af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

I påskedagene kom det frem, at den 19-årige syrer fik afslag på en forlængelse af sin midlertidige opholdstilladelse – få måneder inden hun bliver HF-student fra Nyborg Gymnasium – og herefter har flere lignende fortællinger nået medierne.