Det er vidtgående og ekstraordinært, men det er også nødvendigt og et helt naturligt skridt.
Det siger professor Kjeld Møller Pedersen, som forsker i det danske sundhedsvæsen ved Syddansk Universitet.
»Jeg kan ikke erindre, at vi har set noget lignende før,« siger han om regeringens nye foreslåede ændringer til epidemiloven, som blev præsenteret torsdag ved middagstid.
Det er særligt forslaget om, at myndighederne skal kunne tvinge personer, der har en smitsom sygdom som covid-19 – eller blot symptomer på det – til at lade sig undersøge, indlægge eller blive sat i karantæne, som Kjeld Møller Pedersen bider mærke i.
Hvis syge nægter undersøgelser, indlæggelse eller karantæne, skal myndighederne uden retskendelse – og med tvang – kunne sikre sig »adgang til den pågældendes bolig og andre lokaliteter, som den pågældende råder over«.
»Jeg håber, at det er så naturligt, at man ikke har behov for at tage det i anvendelse. Man skal passe på med ikke at svinge sig op i retorikken, men der er et fælles ansvar, og forstår man ikke det fælles ansvar, er det naturligt, at myndighederne griber ind,« siger Kjeld Møller Pedersen, som ikke vurderer, at det bliver nødvendigt på den måde at bruge tvang i den kommende tid, hvor smitten af coronavirus forventes at stige.
I skrivende stund er 615 smittet med virussen. To af dem er i en kritisk tilstand.
Det er baggrunden for de nye tiltag, der har opbakning i Folketinget, og som træder i kraft, så snart de er vedtaget.
De nye tiltag indebærer også en mulighed for, at sundheds- og ældreminiser Magnus Heunicke (S) kan iværksætte tvangsmæssig vaccination af nærmere bestemte risikogrupper for at minimere udbredelsen af øvrige sygdomme i befolkningen.
»Det er jo helt exceptionelt, men vi har også at gøre med en hundredårsbegivenhed,« siger Kjeld Møller Pedersen.
Kræft kan stadig overtrumfe coronavirus
Som noget andet vil regeringen – med opbakning fra Folketinget – suspendere behandlingsgarantien og andre patientrettigheder som udredningsretten og retten til frit sygehusvalg.
Det vil betyde, at alle ikke-nødvendige operationer kan udskydes for i stedet at prioritere ressourcer på at bekæmpe coronavirus og andre sygdomme, som er livstruende.
Dette er dog ikke et helt ukendt våben at bringe i anvendelse, bemærker Kjeld Møller Pedersen og henviser til, at udredningsretten også blev suspenderet i forbindelse med sygeplejerskestrejken i 2008.
»Igen er det helt naturligt, fordi man frigør kapacitet til andre grupper, og de aflysninger, der måtte komme, er jo mere en slags udskydelse. Man bliver ikke slettet af listen,« siger Kjeld Møller Pedersen.
Men kan det have en sundhedsskadelig effekt for visse patientgrupper, når de ikke kan blive behandlet så hurtigt som normalt?
»Kræftpatienter skal stadig sættes i gang. Der er ingen, som siger, at coronavirus kommer foran en kræftsygdom, der også udvikler sig hurtigt, så den bekymring bør man ikke have. Det er stadig et lægeligt skøn, hvem der skal behandles først, og der er endnu grænser for, hvor mange vi har indlagt med corona,« siger Kjeld Møller Pedersen med henvisning til den seneste udmelding om, at to coronasmittede er i en kritisk tilstand.
Der er ikke tal på, hvor mange af de øvrige 615 smittede, der er indlagt på hospitalet.
Kjeld Møller Pedersen har fulgt de øvrige landes forsøg på at bekæmpe coronavirussen i at brede sig, og han mener, at de nye danske tiltag er blandt de mest effektive og nødvendige.
»Tiltagene er stærke instrumenter i den værktøjskasse, vi har. Men det er en exceptionel sag, og på den måde famler man jo lidt i blinde, og så griber man til det, man kender, og som er de naturlige måder at gribe ind på,« siger Kjeld Møller Pedersen og medgiver, at indgrebene uden tvivl har konsekvenser for den personlige frihed.
»Det er jo et spørgsmål, hvor højt den skal sættes, men hvis man ikke efterlever anvisningerne fra myndigheder, kan det skade andre, og det er derfor, man tager tvangsmidler i brug,« siger han.
