Stoklund sender gerne syrere hjem til »alvorlige, skrøbelige og uforudsigelige forhold«: »Sådan er det i mange lande«

Der er intet i vejen med det faglige grundlag for at sende syriske flygtninge hjem, siger Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, efter kritik af udlændingemyndighederne. Det er politiske valg, der danner bagtæppet for den skelsættende beslutning, og de beslutninger er der intet i vejen med, siger ordføreren. Også selvom flygtninge kan vende hjem til »alvorlige, skrøbelige og uforudsigelige forhold«.

Det er ikke udlændingemyndighedernes praksis, men politikerne der har muliggjort den højst omdiskuterede beslutning om at udvise syriske flygtninge.

Og selvom loven om midlertidig beskyttelsesstatus fra 2015 altså kun i de mest »ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse«, kan udløse en opholdstilladelse, fejler den »ikke noget« konstaterer Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund.