Kilder sår tvivl om Tesfayes enegang om syrere: »Det betyder selvfølgelig, at Danmark bliver genstand for international opmærksomhed«

Danmarks beslutning om at hjemsende syriske flygtninge kritiseres nu i en fælles udtalelse fra udenlandske eksperter, som har bidraget til grundlaget for den. Samtidig vurderer professor, at den danske beslutning sandsynligvis vil blive udfordret ved internationale domstole.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har konsekvent henvist til udlændingemyndighederne som forsvar for at sende syrere hjem. Men nu rokkes der gevaldigt ved den redningsplan. Philip Davali

Danmarks udlændingepolitiske linje er de seneste dage blevet genstand for international kritik i både medier og blandt eksperter.

Det er beslutningen om at udvise syriske flygtninge, der bliver kaldt »umoralsk« og »uholdbar«, og kritikken kommer fra opsigtsvækkende kanter.