Statsministerens sms’er blotlægger tætte bånd mellem S og omstridt kommission. »Jeg har aldrig hørt om det før«

Statsministerens sms’er, mødereferater og beskrivelser fra lukkede socialdemokratiske gruppemøder afslører en usædvanlig tæt forbindelse mellem regeringen og omstridt kommission, der stod bag forslag om tørklædeforbud. Et mørklagt dokument udstiller hele forløbet.

Linjen fra den socialdemokratiske folketingsgruppe var snorlige, da Kommissionen for den glemte kvindekamp i august præsenterede et kontroversielt forslag om et tørklædeforbud i landets folkeskoler. Et forbudsforslag, der ellers tidligere har martret Socialdemokratiet såvel som andre politiske partier.

Men denne gang var S-linjen pludselig soleklar: »Det er en supergod idé,« lød det fra udlændingeminister Kaare Dybvad-Bek (S), kort efter at forslaget var fremsat.

Andre læser også