SSI: Vi vil kunne tåle langt højere smittetal til efteråret

Flokimmunitet er urealistisk, siger SSI-direktør, men vacciner gør, at smittede ikke bliver alvorligt syge.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flokimmunitet er ikke realistisk, men når vi når efteråret, vil vi kunne acceptere langt højere smittetal end tidligere.

Det siger Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør hos Statens Serum Institut (SSI).

»Vi kommer til at se smittespredning, hvor folk bliver smittede, men folk bliver ikke alvorligt syge som tidligere og også i mindre omfang.«

»Så vi går en periode i møde, hvor vi kan tåle langt højere smittetal end tidligere, fordi dem, der bliver smittet, ikke bliver alvorligt syge. Vores tærskel for, hvornår et smittetal er højt, er rykket op,« siger hun.

Ifølge Tyra Grove Krause beskytter vaccinerne godt mod alvorlig sygdom.

Men fordi ikke alle bliver vaccinerede, og fordi vaccinerne ikke er 100 procent effektive over for infektion, vil smittespredning med coronavirus ikke kunne undgås.

»Det er ikke realistisk at opnå flokimmunitet, forstået på den måde at vi slet ikke vil se smittespredning. Det er ellers, hvad man normalt forstår ved flokimmunitet.«

»Vi vil stadig se smitte med coronavirus, men vi vil slet ikke se alvorlige komplikationer i det omfang, som vi har set tidligere, fordi vaccinerne beskytter godt mod alvorlig sygdom,« siger hun.

Tyra Grove Krause mener, at vi går et efterår i møde, hvor »der ikke bliver behov for restriktioner,« men hvor vi stadig vil se smittespredning.

»Det vil minde mere om influenza end tidligere,« siger hun.

I begyndelsen af epidemien mente fagfolk, at flokimmunitet ville være opnået, når 60 procent af befolkningen var immune.

Siden da er grænsen rykket, efterhånden som der er kommet nye virusvarianter til.

Med den mere smitsomme deltavariant kræver det 85 procent. Muligheden for flokimmunitet er dog ikke fuldstændig afskrevet.

»Jeg vil ikke udelukke, at det kan ske, hvis vaccinerne bliver mere effektive over for infektion, og at man for eksempel vaccinerer børn under 12 år.«

»Men vi står med et virus, som hele tiden ændrer sig en smule, så man kan godt forestille sig, at der bliver ved med at komme virus, som undviger vaccinerne en smule.«

»Men deltavarianten truer heller ikke for alvor vores vaccinationsprogram, fordi der stadig er en høj beskyttelse mod sygdom, og det er formålet: at forebygge alvorlig sygdom. Det er ikke at eliminere virus,« siger Tyra Grove Krause.

/ritzau/