Sønderlemmende kritik fra Arbejdstilsynet: Grænsevagter arbejder i udstødningsgasser, mens de fryser i våde termodragter

Det var under stor politisk bevågenhed, at den danske regering indførte en »midlertidig grænsekontrol« i 2016. To år senere tegner Arbejdstilsynet et problematisk billede af grænsevagternes arbejdsforhold.

I oktober forlængede regeringen den midlertidige grænsekontrol ved Kruså – men i Sønderjylland var der næppe nogen, som klappede i hænderne. (ARKIV) Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Hård kulde, »klamme« termodragter, hede kontorer fanget mellem to vejbaner og risikoen for et kræftfremkaldende arbejdsmiljø. Sådan lyder vurderingen af grænsevagternes arbejdsforhold næsten to år efter kontrollen mellem Danmark og Tyskland blev en realitetet.

Det viser en aktindsigt, som Berlingske har fået i arbejdsmiljørapporterne for grænsekontrollerne ved Frøslev, Padborg og Kruså.