Socialdemokratiet ofrede København i den røde sags tjeneste
Engang var København en arbejderby, hvor man havde fagforenings- og partibogen i orden. Sådan er det ikke mere. Til gengæld er Venstre på vej tilbage til storbyen.

Engang var København en arbejderby, hvor man havde fagforenings- og partibogen i orden. Sådan er det ikke mere. Til gengæld er Venstre på vej tilbage til storbyen.

De havde en drøm. Mette Frederiksen og hendes partifæller håbede på et valgresultat i nærheden af de 30 procent til Socialdemokratiet. Det niveau, som partiet lå på eller over indtil 2005.
Øverst på den strategiplan, som partitoppen lagde, umiddelbart efter at Mette Frederiksen blev valgt til formand, stod der, at Socialdemokratiet skulle være større og stærkere.