Det gik lige så godt.
Vi fik os en sommer med fester, kram og kødannelse. Vi vinkede farvel til coronapasset. Smed mundbindene ud. Udenlandske medier berettede med undren og misundelse om vores vaccinetilslutning og tillid til myndighederne. »Gør som Danmark,« skrev de.
Vi gik til koncerter igen og skrålede hinanden ind i hovederne, så spyt og ølskyer fløj. Vi så lyntestteltene blive pillet ned som udtjente krigslazaretter, vi bestilte charterrejser og stillede håndspritten ud i carporten.
Vi troede, at epidemien var forbi. At restriktioner havde hjulpet os igennem den, og vaccinerne over den.
Men coronavirussen går ingen steder. Faktisk slipper vi aldrig af med den, siger epidemiologerne – og lige nu er virussen tilbage med fuld kraft.
Smittetallet er firedoblet siden sensommeren og ligger nu med knap 4.000 daglige nysmittede på det højeste niveau i år.
Enhver med adgang til skoleintranettet Aula kan bevidne, at smitten for tiden kører hjulspin gennem landets indskolingsklasser, men også antallet af indlæggelser og dødsfald stiger, og ude i Europa, som ellers rummer klodens mest vaccinerede befolkning, ses en lignende udvikling.
Dukse er ramt
Mens infektionen ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er faldende i Afrika og Mellemøsten, stiger antallet af smittede, indlagte og døde europæere.
Lande som Rusland og Storbritannien oplever hastigt stigende smitte, i Tyskland nåede man 65.000 nye tilfælde på en enkelt dag i denne uge, i det allerede hårdt coronaplagede Belgien taler man om en »eksplosion« i smitte, og WHO advarer om, at Europa kan opleve 500.000 flere covid-19-dødsfald inden februar 2022, hvis myndighederne ikke griber til restriktioner.
En anden coronaduks – Sydkorea, hvor vaccinationsraten ligger på knap 80 procent – løsnede sine coronarestriktioner 1. november. 14 dage senere er smitten tordnet i vejret. Landet registrerer lige nu sine højeste smittetal på noget tidspunkt i epidemien.
En lang, tung vinter
Vacciner eller ej: Den fjerde bølge er en realitet. Og der venter os, siger eksperterne, endnu en lang, tung vinter. Måske endda fulgt af endnu en lang coronavinter omkring årsskiftet 2022-2023.
Det er den dårlige nyhed: at coronavirussen er her for at blive, og at vi derfor skal holde ud i lang tid endnu. Ikke måneder, men år, måske.
Den gode nyhed er, at pandemien vil slutte. Før eller siden vil vi nå frem til et punkt, hvor coronavirussen er en forbigående gene for den enkelte, ikke en disruption af hele samfundet.
»Der er ingen tvivl om, at virus vil tilpasse sig os, og at vores immunforsvar vil tilpasse sig virussen. Hvor lang tid det tager, er sværere at sige. Den spanske syge tog tre år. Bedre tider kommer. Lige nu er det vejen derhen, jeg er bekymret for. Tallene stiger alt for hurtigt, og vi har end ikke nået vinteren endnu,« siger Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.
Vi kan ikke udrydde coronavirussen. Vi kan heller ikke holde den væk med vacciner, som vi gør med mæslinger eller polio.
Men med tiden vil virussen blive endemisk; en håndterbar sygdom, som måske blot vil give en simpel snue og hoste. Til gengæld skal vi indstille os på at få den alle sammen. Vaccinerede eller ej, på et eller andet tidspunkt vil vi alle blive ramt af covid-19, og vi vil også få den flere gange.
Indtil da handler det om at købe tid.
Købe os tid, så virussen ikke spreder sig nok til at lave nye, farlige varianter. Købe os tid til at udvikle mere effektive vacciner. Købe os tid til at udvikle immunitet.
Gentagne, men mildere infektioner
I 1980erne eksperimenterede britiske læger med en coronavirus. Ikke den nuværende ballademager, som har fået navnet SARS-CoV-2, men en coronavirus af en lidt anden og mildere familie, som har navnet 229E, og som normalt forårsager forkølelse.
Forskerne indkaldte 15 frivillige forsøgspersoner, sprøjtede 229E op i deres næser og iagttog, hvad der skete. Ti blev inficerede, otte udviklede forkølelsessymptomer.
Et år senere gentog forskerne eksperimentet med de samme frivillige, og resultatet er interessant for os i dag. Anden gang blev en infektion nemlig kun påvist hos seks af forsøgspersonerne. Ingen udviklede symptomer.
Det fik lægerne til at konkludere, at menneskers immunitet mod coronavirus nok svinder hurtigt, og at nye infektioner må forventes. Men de efterfølgende infektioner vil være mildere eller symptomfrie.
Det lillebitte studie, som The Atlantic har omtalt for nylig, er dukket op i forskningslitteraturen igen under denne coronaepidemi. For kan vi, spørger forskerne, være så optimistiske at håbe, at den nye coronavirus – SARS-CoV-2 – med tiden vil fremprovokere en sølle snotnæse hos mennesket, og ikke den potentielt livstruende sygdom, som covid-19 er nu?
Det håb har Hans Jørn Kolmos:
»En ny sygdom er karakteriseret ved, at den er frygtelig farlig til at begynde med, fordi virus ikke har tilpasset sig mennesker. Det er sket her, og det skete med den spanske syge. Det er ikke virussen i sig selv, vi skal frygte, det er mødet mellem en hidtil ukendt virus og et derfor uforberedt immunforsvar.«
I takt med at vi møder virus igen og igen – i bussen, i forsamlinger, ved håndtryk eller over en sjusket buffet – vil der ske en tilpasning, spår han.
»Nu skal jeg ikke tillægge virus menneskelige egenskaber, men virus er indrettet på den måde, at den gerne vil sprede sig, og det gør den bedst ved ikke at være for hård ved sin vært. Det er eksempelvis ikke smart af virus at slå sin vært ihjel eller lave så meget ravage, at vi alle isolerer os, for så kommer virus ikke videre. Det smarte for en virus er at leve i det stille, på en måde, som også vi kan leve med,« siger Hans Jørn Kolmos.
Nils Strandberg Pedersen, tidligere administrerende direktør for Statens Serum Institut og dr.med. i infektionssygdomme, er knap så optimistisk:
»Denne coronavirus opfører sig anderledes end de coronatyper, vi kender i forvejen, så den er svær at spå om. Den er mere aggressiv, og den sætter gang i vores immunsystem på en uhensigtsmæssig måde, så mennesket ikke kun skal bekæmpe virussen, men også sine egne immunreaktioner. Jeg kan ikke umiddelbart se, at virussen skulle blive mildere, men vi kan håbe, at den immunitet, vi opbygger med tiden, vil hindre alvorlig sygdom,« siger han.
Vacciner svækket af deltavariant
Den immunitet får vi hjælp til af vaccinen. Men vaccinerne varer ikke evigt.
Vi var nok mange – både blandt almindelige borgere og blandt de fremmeste eksperter – som havde håbet, at den historisk hurtige vaccineudvikling og -udrulning ville slå den nye coronavirus endegyldigt ned.
Det håb har deltavarianten knust. Virusvarianten, der menes at være opstået i Indien, men som nu dominerer globalt, er mange gange mere smitsom end den variant af coronavirus, som opstod omkring Wuhan i Kina i 2019.
Den originale SARS-CoV-2 fra Wuhan havde et basalt reproduktionstal, det såkaldte R0, på 2 eller 3, hvilket betyder, at en inficeret person typisk smitter to eller tre andre.
Deltavarianten har et ekstremt højt reproduktionstal på mellem 4 og 7, og det kan man ikke vaccinere sig ud af, så længe de tilgængelige vacciner ikke er fintunet til at ramme præcis den variant.
Epidemiologiske formler viser, at udryddelse af en sygdom med så højt et smittetryk vil kræve både en ekstremt effektiv vaccine og en ekstremt høj vaccinationstilslutning. Alene det faktum, at vi har mange tusinde uvaccinerede børn gående rundt i samfundet, gør det reelt umuligt.
Det betyder dog ikke, at vaccinerne er spildt – så langtfra. Høje smittetal eller ej; vi er ikke slået tilbage til start.
Et nyligt studie fra Storbritannien, hvor forskere »overvågede« 4,5 millioner mennesker, viser, at de fuldt vaccinerede ved en gennembrudsinfektion udviklede færre symptomer såsom feber, kvalme og omtågethed. Studiet er omtalt i The Lancet.
Andre tal fra USA viser, at uvaccinerede har seks gange større sandsynlighed for at få sygdommen covid-19 og 12 gange større sandsynlighed for at dø af den. Også herhjemme melder lægerne, at de uvaccinerede udgør flertallet af de indlagte på intensiv.
Svag immunitet
»Vaccinerne er først og fremmest beregnet til at få folk til at overleve. At være vaccineret er ikke ensbetydende med, at man ikke kan sprede coronavirus, men man bliver ikke syg i samme udstrækning,« siger Hans Jørn Kolmos.
Niels Strandberg forudser, at vi skal vænne os til en coronavaccination hvert år eller måske hvert andet:
»Problemet med coronavirussen er, at immuniteten ikke holder særlig godt. Det så vi allerede tidligt i epidemien: Folk blev smittet to gange lige efter hinanden. Den eneste anden sygdom, jeg lige kan komme i tanke om, som opfører sig sådan, er influenzaen. Den vaccinerer vi jo mod jævnligt.«
Tredje stik er ved at blive rullet ud. Snart kommer – måske – vaccinerne til børn. Til næste år har vi måske en vaccination, der tager sigte på deltavarianten. Når vaccinationerne bliver flere og mere effektive, vil bølgerne af smitte aftage.
Epidemien vil ebbe ud. Virus vil ikke være væk, men den vil ikke længere være ny. Vores immunforsvar vil genkende den, når den kommer forbi – og dermed vil den ikke slå os eller vores svageste medborgere i dørken.
Indtil da skal vi væbne os med tålmodighed. Og vaske vores hænder.
»‘Trange tider langsom skrider’, som Brorson (salmedigter, red.) skriver. Det tager tid. Og vi skal vænne os til, at vi ikke er udødelige, og at et moderne samfund stadig er meget sårbart over for smitsomme sygdomme. Men hvis vi kan styre coronavirussen gennem vinteren med vaccinationer og hygiejneforholdsregler uden at skulle lukke samfundet ned, så har vi da egentlig gjort det meget godt,« siger Hans Jørn Kolmos.
Coronavirussen og den følgende sygdom, covid-19, har siden 2019 forårsaget over 255 millioner tilfælde og 5,1 millioner dødsfald på globalt plan.
