Slagsmål på S-togsstation trækker tråde til FCKs stemningstribune. Nu har minister fået nok af »cokesniffende idioter«

Endnu et fansammenstød mellem FCK- og Brøndby-fans har rystet Fodbolddanmark. Professor sammenligner voldsadfærden med bandekriminalitet, og justitsministeren ser rødt.

Et rødglødende romerlys blev smidt på perronen ved siden af det netop ankomne S-tog. Larmen var intens, en ældre dame blev væltet omkuld og forsøgte at fatte sin vandflaske. De blå masker var i overtal mod de gule på Glostrup S-togsstation, hvor opgøret fandt sted.

»HVAD SÅ DIN FUCKING SVANS, MAND,« råbte en ukendt deltager til en anden ukendt deltager i slagsmålet, der fandt sted i lørdags omkring 19.10.