Velkommen til den sidste politiske aftenpost fra Pilestræde, men bestemt ikke til det sidste højspændte drama i kølvandet på det historiske folketingsvalg i onsdags.

For efter den næsten totale nedsmeltning af Liberal Alliance, der mistede ni ud af 13 mandater, herunder formand Anders Samuelsens, og efter voldsomme beskyldninger fra LA-medlem Henrik Dahl mod Samuelsen for at gøre sig skyldig i nepotisme, står partiet tilmed uden en leder.