Glædelig mandag og velkommen til en ny uge, der måske varsler en ny virkelighed.
Søndag gik statsminister Mette Frederiksen ind i debatten om, hvordan vi fremover skal leve med covid-19, da der næppe bliver en fremtid uden, og nu er der ingen vej tilbage. Statsministeren vil for alt i verden undgå flere nedlukninger, så nu står debatten på masser af test, spyttest, lyntest, hjemmetest, ja, test i en grad, så man næsten glemmer, at tidligere direktør for Statens Seruminstitut Kåre Mølbak engang for længe, længe siden mente, at 500 test om dagen var rigeligt.
Mette Frederiksen har varslet op til to test om ugen for alle danskere, og det vil sige 5,6 millioner indbyggere divideret med syv ugedage gange to = 1,6 millioner test om dagen. De mindste børn slipper muligvis, men det er stadig en ordentlig skovlfuld, som man siger der, hvor folk vender skrå.
Hverdagen, som den så ud før seneste nedlukning, kommer næppe tilbage.
Men her er alligevel det sædvanlige nyhedsoverblik, som er krydret med stort og småt fra ind- og udland. Og som overskriften antyder en krænkelsesskandale i Socialdemokratiet, som involverer flere tidligere ministre.
Men vi begynder naturligvis med de seneste covid-19-tal, som kommer her:
Læg mærke til, at det seneste års samlede antal test i fremtiden vil svare til tre dages testaktivitet.
Danmark giver Kina ulandsbistand
Vi begynder i Jyllands-Posten, som har fundet ud af, at verdens næststørste økonomi på en eller anden måde har formået at fastholde sin status som et uland, og som en afledt konsekvens af sin ulandsstatus får Kina dansk bistand for en kvart milliard kroner. Det skal stoppe øjeblikkeligt, mener De Konservative og Dansk Folkeparti.
»Det giver ikke mening, at vi støtter Kina,« siger den konservative ordfører Katarina Ammitzbøll til Jyllands-Posten, imens Dansk Folkepartis udviklingsordfører Alex Ahrendtsen er helt kategorisk:
»Står det til mig, så skal de ikke have en krone,« siger han.
Læs historien her og en længere gennemgang af de projekter, Danmark støtter i Kina her.
Advarsler om sikkerhedsproblemer i Københavns Lufthavn blev skjult
Henover weekenden har Politiken afdækket, hvordan Københavns Lufthavn skjulte store sikkerhedsproblemer. I 2019 fandt lufthavnen flere gange løsrevne banelys på start- og landingsbaner. I knap en uge i september 2019 vurderede eksperter, at lufthavnen var decideret usikker, og at de løsrevne banelys kunne føre til alvorlige ulykker. Problemerne var så alvorlige, at lufthavnens eksperter advarede familie og venner imod at flyve, men lufthavnens ledelse valgte at lade alt fortsætte, som om intet var hændt.
I dag refererer Politiken fra et møde, hvor eksperternes officielle rapport og advarsel til piloter blev undsagt af deres egen chef.
»Jeg kan huske, at jeg fangede Camillas og vores tredje kollegas blik. Det var tydeligt, at de ligesom mig var chokerede. Vores chef havde lige skjult alvoren over for piloterne, hvis liv var på spil, når sikkerheden på banerne ikke var i orden,« siger Robert Strauss, som var en af de to eksperter i flysikkerhed, som lavede en officiel rapport om problemerne, til Politiken.
Læs historien her.
Justitsministeren vil have straffesager behandlet hurtigere
I Berlingske er justitsminister Nick Hækkerup (S) blevet alvorligt træt af tiltalte i straffesager, som bliver væk fra retssager og forsinker hele retssystemet. Derfor foreslår Nick Hækkerup blandt andet, at hvis tiltalte ikke møder op til sager, de selv har anket, så bortfalder ankesagen. Han foreslår også, at udeblivelse kan gå ud over sociale ydelser, hvis den tiltalte modtager sådanne.
Den sidste del er problematisk, mener professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.
»For trekvart århundrede siden forlod man tidligere tiders praksis med at fratage straffede deres borgerlige rettigheder. Nu ser man tegn på, at man vil anvende beskæring af sociale rettigheder som straf, og det er af mange grunde uhensigtsmæssigt,« siger Jørn Vestergaard.
Læs hvorfor lige her.
Socialdemokratiet forsøgte at tysse krænkelsessag ned
DR har talt med en kvinde, som har underskrevet en aftale med Socialdemokratiet om, at hun ikke må tale. I 2010 blev tidligere sekretær for Socialdemokratiet Louise Kwang forulempet af tidligere minister for by-, bolig- og landdistrikter, Carsten Hansen, som greb fat i hende, slikkede og kyssede hende i ansigt:
»Du skal have en rigtig mand«, sagde han ifølge Louise Kwang, som for første gang fortæller sin version af historien.
Carsten Hansen stiller ikke op til interview med DR, og Socialdemokratiet vil ikke udtale sig om personalesager. Så DR kan kun fortælle Louise Kwangs version, og hendes fortælling begynder med selve den seksuelle krænkelse. Socialdemokratiets efterfølgende håndtering husker hun som »krænkelse nummer to«.
Over ti måneder forsøger Louise Kwang at få nogen til at tage sagen alvorligt. Særligt tidligere finansminister Bjarne Corydon. Hans engagement i sagen fører i første omgang til, at Louise Kwang bliver kaldt ind på Carsten Hansens kontor, hvor han fortæller hende, at han var for fuld til at huske noget, og at han ikke gider at høre mere sladder på gangene, og til sidst ender det med, at Louise Kwang må underskrive en fortrolighedserklæring for at lukke sagen ned. Til gengæld får hun tilsyneladende ingenting, og hun kan efterfølgende se Carsten Hansen blive udnævnt til minister.
I 2011 slipper en del af historien ud, men hun har underskrevet et papir og må ikke sige noget.
»Folk skal vide, at de her fortrolighedsaftaler ødelægger folk. Man har brug for at tale om det, der er sket. Men når man taler med nogen om det, selv med familie og venner, så får man det også dårligt, for det må man ikke. Det ødelægger en indefra,« siger hun til DR.
Læs Louise Kwangs historie her.
Helt ny virusvariant fundet i Danmark
Og imens alt ovenstående er sket, har Statens Serum Institut (SSI) fundet en helt ny variant af covid-19 i Danmark. Den har fået navnet B.1.525, og selvom SSI endnu ikke er bekymret, så er det en virus, der indeholder den mutation, som gør det muligt for virus at undvige antistoffer. Til gengæld indeholder den ikke den mutation, som gør virus mere smitsom, men det har ikke forhindret den i at sprede sig.
Da SSI gjorde opmærksom på fundet lørdag aften, havde man fundet 67 tilfælde af mutationen, hvoraf otte tilfælde var af den frygtede sydafrikanske variant. Et døgn senere var tallet 80, dog – og heldigvis – uden flere tilfælde af den sydafrikanske variant. Men der er nu »samfundssmitte«. Alligevel er SSI ikke bekymret endnu.
»Vi er heller ikke så bekymrede, når det kommer til vacciner, for selvom den her mutation kan undvige antistoffer fra tidligere infektioner, så giver vaccinerne generelt nogle højere niveauer af antistoffer, end vi ser efter tidligere infektioner,« siger Tyra Grove Krause, afdelingschef ved SSI.
I Sydafrika har mutationen gjort, at effekten af AstraZeneca-vaccinen har været voldsomt nedsat. Helt ned til 10-22 procent dækning, viser et studie. Men her skal man forstå, at der er forskel på vacciner.
»AstraZeneca giver i forvejen ikke lige så meget beskyttelse imod smitte og mild sygdom som nogle af de andre vacciner. Til gengæld giver den fuld beskyttelse imod svære symptomer og død. Så det er ikke sådan, at vaccinerne ikke virker imod den her mutation,« forklarer Tyra Grove Krause.
Og det gør hun lige her.
