Den liberale tænketank Cepos mener, at der kan spares en milliard kroner i regionerne, hvis antallet af administrativt ansatte blev ført tilbage til niveauet fra 2007.

»Vi ønsker alle, at flest muligt ressourcer går til sundhedsindsatsen. Det er derfor bekymrende, at regionerne i dag bruger en markant større andel af ressourcerne på administration, end de gjorde i for eksempel 2007. Man kunne let få den tanke, at der er for meget »administrativt fedt« i regionerne,« siger Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef i Cepos.

Regeringen lægger op til årlige besparelser på 75 millioner kroner på sundhedsadministrationen og i alt 2,5 milliarder på nedlæggelse af regionerne.

»Tallene indikerer, at der er meget mere at hente for regeringen. Man kunne vælge kun at oprette tre sundhedsforvaltninger i stedet for fem. Hvis man i denne omlægning kunne reducere de administrativt ansatte med 20 procent, svarende til at der var lige så mange administrativt ansatte i 2018 som i 2007, så kunne man spare ca. 2.000 årsværk og høste en besparelse på cirka en mia. kr. Det er penge, som man kan bruge til bedre sammenhæng i sundhed eller flere behandlinger af højere kvalitet,« udtaler Mia Amalie Holstein, velfærdspolitisk chef i Cepos.

Cepos har på baggrund af regionernes lønstatistik udarbejdet en liste over de administrative ansatte i regionerne.

Ifølge regionerne er det ikke retvisende for udviklingen at bruge overenskomsterne til at illustrere udviklingen i »kolde og varme hænder«, fordi de ikke svarer til funktionerne.

Eksempelvis anfører regionerne, at stillinger, der tidligere var lægefaglige, i dag er administrative rent overenskomstmæssigt. Der findes imidlertid ikke bedre opgørelser, og regionerne anerkender, at der er sket en stigning i det administrative personale.