Så kom udspillet om en ny sundhedsreform med efterfølgende straksudmeldinger fra Socialdemokratiet i helsidesannoncer om »Stop centraliseringen« og regionsrådspolitikere om »Undgåelse af bureaukrater og budgetbisser«. Retorikken i de seneste måneder om emnet har været følelsesladet og uden understregning af de fakta, som nødvendiggør en eller anden form for reform:
Det er et faktum, at regionerne i vores lille land ikke har kunnet leve op til moderne ledelse, hvad angår etablering af et nødvendigt velfungerende ensrettet operationelt IT-system på landsplan. Det er et faktum, at forarbejdet til den stadigt ikke fungerende Sundhedsplatform på Sjælland modtog sønderlemmende kritik fra Rigsrevisionen.
Del: