Se kortet: 57 af landets kommuner har ikke private plejehjem

Kommunernes Landsforening vil have regeringen til at forklare, hvordan 10.000 manglende plejepladser til ældre skal finansieres. Imens undrer Dansk Industri sig over, at 57 kommuner overhovedet ikke har private plejehjem.

v
Sygeplejerske May Bjerre Eiby driver demensplejehjemmet Dagmarsminde i Gilleleje, hvor demente behandles med omsorg og glæde i stedet for at sløve dem med medicin. Nu har hun åbnet Søstersanatoriet på Frederiksberg, som drives som en form for daghjem, hvor den demente eller familien selv betaler for, at den demente kan tilbringe dagen i stedet for derhjemme/på sit vanlige plejehjem. Det er første dag for Kirsten på Søstersanatoriet. Her får hun ansigt, skulder og nakke-oliemassage. Fold sammen
Læs mere
Foto: LINDA KASTRUP

Antallet af ældre vokser voldsomt, og det gør udgifterne også. Frem mod 2030 vil der være behov for 46.000 plejeboliger til ældre, viser en analyse fra Kommunernes Landsforenings blad Momentum. Og hvor meget er så 46.000? I dag er der i alt i hele Danmark 36.000 plejeboliger, som beboes af borgere over 70 år. Vi taler altså om 10.000 flere plejeboliger til ældre, og dertil kommer selve plejeudgifterne, hvilket får formand for Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard (S), til at til at spørge regeringen, hvordan den forestiller sig, at det skal finansieres.

Det kan Dansk Industri godt forstå, men kommunerne kan også få hjælp fra private investorer.

»Vi er enige med Kommunernes Landsforening i, at vi står for foden af Alpe d'Huez. Det bliver en kæmpe udfordring. Af samme grund er vi også lidt ærgerlige over, at over halvdelen af de danske kommuner i dag ikke samarbejder med private om at tilbyde plejeboliger,« siger branchedirektør i Dansk Industri, Jakob Scharff.

Dansk Industri har også udarbejdet en analyse, og den viser, at der i 57 kommuner overhovedet ikke findes private plejehjem. Kommunerne uden private plejeboliger ligger spredt i hele landet, og i Hovedstadsområdets 29 kommuner står det særlig slemt til. Her har blot seks kommuner private botilbud til plejekrævende ældre.

Lovgivning er på plads

Og det er ikke lovgivning, der står i vejen. Siden 2002 har borgere, der er visiteret til plejebolig, haft ret til frit at vælge, om man vil benytte sig af et kommunalt eller et privat tilbud. Og siden 2007 har regler for »friplejebolig« sikret, at private investorer kan opføre plejehjem og drive dem for kommunale takster, så kommunerne ikke behøver at hive store beløb op af kassen til nybyggeri.

»Der er en lang række kommuner, hvor private investorer ikke har fået en dialog op at stå endnu. Hvis man vil investere i at opføre og drive plejehjem, vil man jo helst være en ønsket samarbejdspartner, så vi opfordrer kommunerne til at tage dialogen, så der kan findes byggegrunde og diskuteres behov og ydelser,« siger Jakob Scharff.

Etablering af plejeboliger hører under transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA).

»Jeg mener, at friplejeboliger giver gode muligheder for at hjælpe kommunerne med at leve op til deres serviceforpligtelser over for vores borgere, både nu og fremover. Som lovgivningen er i dag, er der da også gode muligheder for, at der i landets kommuner etableres friplejehjem. Jeg kan derfor kun opfordre til, at kommunerne og private investorer i endnu højere grad vil samarbejde om at opføre flere friplejeboliger,« siger Ole Birk Olesen i en skriftlig kommentar.

Også ældreminister Thyra Frank (LA) mener, at kommunerne bør samarbejde med private om at finde løsninger.

»Jeg er en stor tilhænger af det frie plejehjemsvalg, og det er borgerne også. Undersøgelsen viser, at over de seneste år har ca. tre ud af fire benyttet sig af det frie valg af plejehjem. Det, synes jeg, er rigtigt positivt, for det viser, at det frie valg i høj grad er efterspurgt blandt borgerne, og at vi fortsat skal have fokus på at udbygge det,« skriver hun i en e-mail til Berlingske.

»Det er blandt andet derfor, at jeg har fået etableret en plejehjemsoversigt, der skal understøtte de ældre og deres pårørende i at kunne vælge et plejehjem, der bedst til dem,« lyder det fra ældreministeren, som minder KL om, at regeringen faktisk har sat flere penge af til ældre.

»Regeringen har prioriteret ældreområdet højt ved de seneste fire finanslove. I finanslovsaftalen for 2018 afsatte regeringen sammen med Dansk Folkeparti 2,7 mia. kr. over de næste fire år til at styrke ældreomsorgen. Dermed er ældreområdet det velfærdsområde, der med selve finanslovsaftalen for 2018 fik tilført flest ekstra penge,« skriver Thyra Frank.

Bygningerne er det mindste problem

Men det er slet ikke nok, mener formanden for Kommunernes Landsforening, Aarhus' socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaard. Han har intet problem med privat samarbejde, men han mener, at udfordringen er for stor til, at man kan forvente at små lokale samarbejder mellem en kommune og en privat investor i sig selv kan løse fremtidens udfordringer.

»Der er ikke en entydig løsning på kapacitetsproblemerne på plejeområdet. Private udbydere kan sagtens være en del af løsningen, og er det også allerede i mange kommuner,« siger han.

»Den største udfordring ligger bare ikke i bygningerne, men i at sikre, at vi har de rette kompetencer, midler og tilstrækkeligt med ansatte til at give den pleje, der er behov for. Borgerne på plejehjemmene er i stigende omfang meget syge og svage. Det kan vi ikke bygge os ud af. Og det kalder på handling fra regeringen og Christiansborg,« siger Jacob Bundsgaard.

Især manglen på arbejdskraft mangler KL løsninger på. Ifølge fagforeningen FOA kommer der til at mangle 45.000 sosu-assistenter, og de materialiserer ikke umiddelbart sig selv.