Salman Rushdie er ude af respirator og kan tale

24-årige Hadi Matar er nu fængslet for knivangrebet på forfatteren Salman Rushdie. En foreløbig gennemgang af Matars sociale medier viser tilsyneladende, at han nærer sympatier for shia-ekstremisme og den iranske revolutionsgarde, IRGC.

24-årige Hadi Matar erklærer sig ikkeskyldig i drabsforsøg på forfatteren Salman Rushdie. Gene J. Puskar/Ritzau Scanpix

Salman Rushdie er ude af respirator og kan tale efter fredagens angreb mod ham.

Det er søndag status for forfatteren, som især er verdenskendt for at have overlevet 33 år med en iransk dusør på sit hoved, oplyser hans litterære agent til blandt andet nyhedsbureauet Reuters.