De sprang op på scenen for at stoppe den maskerede mand, der angreb Salman Rushdie med en kniv

Efter at forfatteren Salman Rushdie fredag blev angrebet, står det nu klart, at attentatet efter alt at dømme får store personlige omkostninger for den prisbelønnede forfatter. Den 24-årige angriber beskrives af øjenvidner som »rasende«.

Efter 33 år med en dusør på sit hoved blev forfatteren Salman Rushdie fredag angrebet ved et arrangement på Chautauqua Institution i den amerikanske delstat New York. Joshua Goodman/Ritzau Scanpix

75-årige Salman Rushdie har i årtier betalt en høj pris for sit forfatterskab.

Nu er prisen blevet endnu højere, efter at en mand iført sort maske fredag sprang op på en scene i USA og angreb Salman Rushdie med en kniv.