Salg af skræddersyede kvote 2-ansøgninger møder voldsom kritik: »Tangerer misbrug af systemet«

Virksomheden Go’ Kvote 2 sælger færdige ansøgninger til håbefulde studerende. Hverken Venstre eller Danske Universiteter er dog begejstrede for tiltaget.

»Når man får en virksomhed til at skrive ansøgningen, er det en fuldstændig skævvridning at systemets formål, som jo netop er, at man med kvote 2 har mulighed for selv at skrive en ansøgning. Det er som at få andre til at udarbejde sin eksamensopgave,« mener Marcus Knuth, Venstres uddannelsesordfører. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Er karaktererne ikke tilstrækkeligt gode til at give adgang til drømmeuddannelsen, kan kvote 2 være vejen videre. I så fald skal den studerende skrive en motiveret ansøgning, og dette forhold har en gruppe studerende fra CBS nu skabt en forretning på i form af virksomheden Go’ Kvote 2.

En ansøgning koster 1.200 kroner, og på hjemmesiden oplyser folkene bag, at virksomheden har en succesrate på 88 procent. Ansøgningerne skrives ud fra en samtale med ansøgeren, vedkommendes CV og erfaringer i øvrigt.

Marcus Knuth, Venstres uddannelsesordfører, er ikke begejstret for de nye foretagende.

»Når man får en virksomhed til at skrive ansøgningen, er det en fuldstændig skævvridning at systemets formål, som jo netop er, at man med kvote 2 har mulighed for selv at skrive en ansøgning. Det er som at få andre til at udarbejde sin eksamensopgave. Dette er ikke hensigtsmæssigt på nogen måde,« siger han.

Ifølge V-ordføreren er det i orden at kvote 2-ansøgere rådfører sig med personer, der kender systemet, og på den måde få hjælp til at skrive en bedre ansøgning, men at få andre til at begå ansøgningen »tangerer misbrug af systemet,« siger Marcus Knuth.

»Det fortæller desværre, at kvote 2-systemet, som indirekte har hvilet på elevernes sunde fornuft og tillid, måske har været for naivt. Derfor er man nødt til at stramme op for at sikre, at det nu også er ansøgeren selv, der skriver ansøgningen. Det er ærgerligt, at nogle få ødelægger den tillid, der hidtil har været.«

Betale med tid, ikke med penge

Anders Bjarklev er formand for de danske universiteters rektorkollegie. Han mener, at det er godt at holde fast i det danske princip om at lige ret til uddannelse, uanset hvor man er født og af hvilke forældre.

»Men det, man skal betale med, er den tid og energi, man lægger for dagen. Det er den valuta, vi helst modtager – ikke de penge, man kan betale sig til fordele med,« siger Anders Bjarklev.

Kan det ikke have sin ret, at unge, der hverken har netværk eller familie til at hjælpe, kan få hjælp på anden vis?

»Familie og venner hjælper hinanden, og det er helt i orden. Men der er forskel på at spørge en ven, som kender personen, og på at komme med en højglanspoleret hyldevare skrevet af en fremmed,« siger Anders Bjarklev.

Anders Bjarklev, formand for de danske universiteters rektorkollegie

»Vi er ude i et eller andet, som er meget, meget problematisk. Lad os nu være dem, vi er og kunne det, vi kan – og hvis ikke, må vi få det lært.«


Rektorformanden mener, at tiltaget kan resultere i, at der bliver skrevet ansøgninger, som ikke afspejler personen bag, fordi ansøgningen netop er skrevet af en, der ikke kender vedkommende.

Anders Bjarklev stiller også spørgsmål ved, om tendensen kan udvikle sig, så man kan købe sig til, at andre sidder på skolebænken for én og dernæst også går til eksaminerne.

»Vi er ude i noget, som er meget, meget problematisk. Lad os nu være dem, vi er, og kunne det, vi kan – hvis ikke, må vi få det lært,« siger Anders Bjarklev.

»Man må dygtiggøre sig i at skrive ansøgninger. Tid, det har rige og fattige lige meget af.«

Socialdemokratiets uddannelsesordfører, Mette Reissmann, stiller spørgsmål ved, om man i det hele taget hører til på en videregående uddannelse, såfremt man ikke kan skrive sin egen ansøgning. Er du enig i det?

»Hun har ret på den måde, at såfremt man bliver bedt om at skrive en ansøgning, men får en anden til det, og ansøgningen er en del af bedømmelsesgrundlaget, så har man fået sig en plads, som nogle andre måske skulle have haft,« siger Anders Bjarklev og fortsætter:

»Er det så rimeligt, at en, der ikke har 1.200 kroner, har sat sig ind i uddannelsen og selv har skrevet sin ansøgning, bliver overhalet af en, som har 1.200 kroner, men som ikke har gidet at gøre et stykke arbejde for at komme ind? Det er urimeligt, og på den måde er der også et moralsk aspekt i det,« siger Anders Bjarklev.

Minister forarget

Uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) siger til Ritzau, at han ikke har haft mulighed for at gennemgå hele Go’ Kvote 2s forretningsmodel, men at han umiddelbart synes, at det ser ud til, at virksomheden går længere, end han bryder sig om.

»Hvis det er rådgivning, er det okay. Folk må gerne snakke med andre, der har noget erfaring og blive klogere. Ligesom man kan få vejledning til, hvordan man gør sig mest attraktiv til et job,« siger han.

Tommy Ahlers, uddannelsesminister (V)

»De gør ikke noget ulovligt. Men jeg kan godt blive forarget. Studerende, der vil bruge kvote to, de skal altså lave ansøgningen selv.«


»Det ser ud til, at det kammer lidt over, og at de (Go’ Kvote 2, red.) skriver ansøgningen. Så kommer det til at handle om, hvem der kender dette firma og har råd til at betale for ydelsen, og det skal det ikke,« siger Tommy Ahlers.

Ministeren understreger, at han dog ikke umiddelbart kan se, at Go’ Kvote 2 gør noget, der ikke er tilladt.

»De gør ikke noget ulovligt, men jeg kan godt blive forarget. Studerende, der vil benytte sig af kvote to, skal altså lave ansøgningen selv.«