Mandag sagde statsminister Mette Frederiksen, at skoler og daginstitutioner åbner langsomt efter påske. Åbningen er en meget stor øvelse, som har skabt masser af forvirring og bekymring.
Sundhedsstyrelsens retningslinjer viser en række detaljerede krav til, hvordan det kommer til at ske.
1. Hvem skal i skole og daginstitution igen?
De mindste elever i 0.-5. klasse kan vende tilbage gradvist efter påske. Det samme kan børn i børnehaver og vuggestuer og andre pasningsordninger. SFO, fritidshjem og -klub fra 0.-5. klasse åbner. Det samme gør specialklasser og ungdomsskolens heltidsundervisning, med videre på alle klassetrin. Elever i 6.-10. klasse skal fortsat gå i skole hjemmefra, foreløbigt frem til 10. maj.
2. Hvornår kommer det til at ske?
Som udgangspunkt fra onsdag efter påske – 15. april. Men rammerne og sikkerheden skal være på plads lokalt, før den enkelte skole og daginstitution kan lukke op. Derfor kan der formenligt en del steder gå flere dage, før undervisning og pasning er på plads. Kommuner og skoler melder lokalt ud om deres planer til forældre og elever.
3. Kan man holde sit barn hjemme?
Børn, der har tegn på sygdom skal ikke møde op, og det samme gælder, hvis de er i risikogruppen. Det gælder også ansatte på skoler og i institutioner. Børn og ansatte med nær familie i risikogruppen skal heller ikke møde op. De vil fortsat bliver undervist hjemme.
4. Bliver der undervisning i den samme klasse og med de samme lærere og pædagoger?
Det vil formentlig være meget forskelligt. Retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen siger blandt andet, at eleverne skal placeres ved borde, så der er to meter i mellem eleverne, og at frikvartererne kan indrettes forskudt så mange elever ikke holder frikvarter på samme tid. I forhold til daginstitutionsområdet skal børnene så vidt muligt omgås den samme gruppe af børn og voksne gennem hele dagen både inde og ude. Og Styrelsen anbefaler, at der er et frit gulvareal på 6 kvadratmeter per barn i vuggestuer og 4 kvadratmeter per barn i børnehaver. Hvordna det skal gøres er op til kommunerne og de enkelte skoler.
5. Hvad betyder det, at det fortsat er nødundervisning?
Det betyder, at skolerne og kommunerne ikke under de nuværende omstændigheder kan garantere, at børnene får den undervisning i alle fag, som de har krav på. Børn som ikke møder op har også fortsat krav på undervisning.
6. Hvad med afgangseksamen i de ældste klasser?
Afgangseksaminerne for de ældste klasser er aflyst, og den seneste årskarakter vil blive gjort til prøvekarakter. Det sker ifølge Børne- og Undervisningsministeriet for ikke at skabe ulighed. De svageste elever og mange tosprogede har ikke kunnet få så meget hjælp i skolen eller hjemme og skal ikke være ringere stillet. Alle elever får et fuldt eksamensbevis og kan søge ungdomsuddannelse som normalt.
7. Hvad gør man for at begrænse smitte?
Der er en række ting, som gennemføres. Morgensamlinger og lignende forbydes blandt meget andet. Maden i daginstitutioner må ikke deles. Der skal ske en hyppig rengøring af blandt andet legetøj, håndtag, gelændre, trykknapper og armaturer på toiletter, pc-tastaturer og arbejdsborde. Ansatte og børn skal oplæres i håndvask med vand og flydende sæbe
8. Hvordan kommer skoledagen til at forløbe?
De præcise rammer skal findes lokalt i samarbejde mellem sundhedsmyndighederne, kommunerne, lederne og medarbejderne.
9. Hvem bestemmer, hvordan det kommer til at forløbe?
Det er regeringen, der sammen med Folketingets partier har besluttet at åbne skoler og daginstitutioner igen. Kommunalbestyrelserne skal vedtage en plan for den enkelte kommune og så skal skolelederne og lærerne på baggrund af retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen udarbejde en plan for den enkelte skole.
10. Hvornår bliver skolen helt normal igen?
Det er svært at sige, og det er spørgsmålet, om den nogensinde bliver som før. Risikoen for smitte med coronavirus er kommet for at blive i meget lang tid. Indtil videre er de ældste elever sendt hjem frem til 10. maj. Om skolen åbnes helt for alle elever derefter er uvist.
Læs Sundhedsstyrelsens retningslinjer her.
