Danske borgere bør droppe kommende ture til Italien og San Marino.
Det vurderer Udenrigsministeriet, der fraråder alle ikke-nødvendige rejser til hele Italien og San Marino på grund af coronavirus.
Det oplyser ministeriet på Twitter.
Netop Italien er hårdt ramt af virusset. 9172 personer i landet er registreret smittet, mens 463 har mistet livet.
724 i Italien er erklæret raske efter at have været smittet.
Udenrigsministeriet har også opdateret rejsevejledningerne til Iran og Østrig.
Alle rejser til Iran frarådes, mens det for Østrig gælder alle rejser til skisportsområdet Ischgl og alle ikke-nødvendige rejser til delstaten Tyrol.
/ritzau/
Del: