Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier – om den vedholdende coronakrise og de øvrige store begivenheder og samtaleemner i ind- og udland.
Godmorgen. Velkommen til endnu en dag, hvor Berlingskes nyhedsoverblik giver dig de faktuelle morgensutter på, så du kan nyde den maj måned, der mest føles som en marts.
Først de opdaterede coronatal:
Interne dokumenter afslører, at regeringens egne embedsmænd er særdeles kritiske over for erhvervsminister Simon Kollerups (S) forslag om statsgaranti til købere af boliger i landdistrikter. Det skriver Jyllands-Posten.
Hverken Finansministeriets embedsmænd eller Nationalbanken kan tilslutte sig regeringens forslag, hedder det.
Ifølge avisen konstaterer embedsmændene i de interne dokumenter, at »nogle boliger er så billige/af så tvivlsom værdi, at de reelt ikke kan belånes. Modellen vil næppe hjælpe her«. Og det fremgår, at »modellen risikerer at tilskynde boligkøber til at optage en gæld, der på sigt kan vise sig at overstige ejendomsværdien, hvilket kan indebære et større tab for boligkøber«.
En »statsgaranti kan få løst op for boligmarkedet og skabe et Danmark i bedre balance«, sagde erhvervsminister Simon Kollerup til TV 2 om ordningen.
Af egen aftapning i Berlingske kan du læse om, hvordan WHOs øverste coronadetektiv, Peter Ben Embarek, tidligere har været kategorisk afvisende over for, at coronapandemien kunne skyldes en lækage fra superlaboratoriet i Wuhan i Kina.
Det er han ikke længere.
»Uheld er sjældne, men de sker,« siger han til Berlingske om det, der formentlig er nutidens største ubesvarede spørgsmål: Hvordan begyndte den gigantiske pandemi, der har hærget kloden i snart halvandet år?
Svaret kan være relativt ukontroversielt, nemlig at det eller de første smittede mennesker blev smittet af dyr, muligvis virusinficerede flagermus, et sted i Østasien.
Men svaret kan også være dybt kontroversielt og politisk betændt. For hvad nu, hvis det hele begyndte med et »udslip« fra et viruslaboratorium i pandemiens epicenter – den kinesiske millionby Wuhan?
Læs ekspertens forklaring i artiklen her.
Du kan også lytte til Morgenposten – Berlingskes nyhedsoverblik – her:
Med politikernes hjælp er det lykkedes borgerne på Langeland at forhindre oprettelsen af et udrejsecenter for personer på tålt ophold og udvisningsdømte, kriminelle udlændinge. Det har inspireret midtjyderne til noget af det samme.
Med en ny Facebook-gruppe »Kærshovedgård – Nej Tak« vil initiativtageren Carsten Krogh nuancere diskussionen om problemerne på det nærliggende Udrejsecenter Kærshovedgård. Ifølge de nu skrottede planer på Langeland ville det have betydet, at 130 af Kærshovedgårds beboere skulle flyttes dertil. Kort efter oprettelsen af gruppen havde den over 850 medlemmer. Det skriver Jyllands-Posten.
Carsten Krogh bor selv i Pårup klos op ad Kærshovedgård-centeret.
Kærshovedgård, der ligger lidt uden for Ikast, blev i 2016 ombygget fra åbent fængsel til udrejsecenter, hvor 400 udvisningsdømte flygtninge og personer på tålt ophold skulle bo.
Carsten Krogh vil ikke råbe så voldsomt op som folkene på Langeland, siger han.
»Jeg vil gerne gøre det lidt mere nuanceret,« som han siger.
Berlingske kan også berette om »et Danmark i endnu bedre uddannelsesbalance«. Med denne titel præsenterer regeringen i dag deres plan for udflytning af en række populære videregående uddannelser fra København til byer i provinsen uden for de fire store studiebyer.
Planen præsenteres på et pressemøde klokken 13, hvor spørgsmål om hvem, hvad, hvor, hvornår, hvor mange og så videre vil blive besvaret af statsminister Mette Frederiksen, indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek samt uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Det har med andre ord været svært på forhånd at fravriste politikerne detaljer om udflytningsplanerne. Men der lægges, ifølge Berlingskes oplysninger, op til, at der bliver oprettet 25 eller flere nye uddannelser i hele landet uden for de store studiebyer.
Institutleder Birgit Nørrung på Københavns Universitet (KU) siger kort til Berlingske: »Det giver efter min bedste overbevisning ingen mening«, da hun bliver forelagt konturerne af planerne
En historisk dom i den hollandske regeringsby Haag har dømt oliefirmaet Shell til at reducere sine udledninger af drivhusgasser med 45 procent i forhold til niveauet i 2020. Og det skal ske inden udgangen af dette årti. Det skriver flere medier – blandt andet Information.
Kravet er markant højere end de 20 procent, Shell selv har sat sig som mål for 2030 sammenlignet med udledningerne i 2016.
Det er ikke kommet frem, om Shell vil anke dommen, men skulle det ske, så fremgår det af dommen, at en anke ikke vil have opsættende virkning på domstolens krav, som Shell nu skal efterleve.
Den hollandske sag vil formentlig bane vej for lignende sagsanlæg mod andre store oliefirmaer, hedder det.
Sagen blev ført i Holland, fordi Shell har hovedkvarter der.
Sagen er anlagt af 17.000 hollandske borgere og syv miljø- og menneskeretsorganisationer.
Kravet lød, at olieselskabet skal leve op til hollandsk lovgivning og bidrage til at nå de klimamål, der er fastsat i Parisaftalen.
Fra Berlingske kan du læse om, hvordan de kolde tal for den danske økonomi lyder som sød, positiv musik.
Der er overskud på betalingsbalancen, fine offentlige finanser, og det ser ud til, at vi kommer pænt gennem coronakrisen.
Men under overfladen er der mislyde. Det mener Nina Smith, der er tidligere vismand og professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Hun er formand for den af regeringen nedsatte kommission, der skal komme med forslag til det, som bliver kaldt andengenerationsreformer af arbejdsmarkedet og den danske økonomi.
Kommissionen kommer torsdag med dens første delrapport, hvori Nina Smith og de øvrige medlemmer af udvalget går i dybden med de udfordringer, der er i den ellers velfungerende danske økonomi.
Nina Smith siger blandt andet:
»Vi må ikke hvile på laurbærrene. Vi er nødt til at holde reformtempoet. Vi har lavet en velfærdsmodel, der har klaret sig godt trods vores høje skattetryk. Men når vi ser 10-20 år ud i fremtiden, vil der være et konstant stort pres på de offentlige finanser. Vi har en meget stor offentlig sektor, og vi har valgt, at eksempelvis børnepasning ikke kan foregå privat.«
Det sker i dag
Avantgarde-musikfestivalen Klang starter i dag i København. Klang er Danmarks største, internationale festival for samtidsmusik, partitur- og kunstmusik. Festivalen varer til 5. juni.
Højesteret afsiger i dag klokken 12 dom i injuriesag mod Naser Khader (K). Det er direktør i Exitcirklen Sherin Khankan, der har sagsøgt Khader for injurier, fordi han blandt andet har skrevet om Khankans »islamistiske fortid« på Facebook. Naser Khader vil frifindes.
Årets udgave af Kraks Blå Bog udkommer i dag med 147 nye navne heriblandt en række coronaeksperter. Kraks Blå Bog er Danmarks mest kendte og citerede opslagsværk med pålidelig information om betydningsfulde danskere. Opslagsværket er udgivet hvert år siden 1910.
