Regeringen overvejer at fjerne pensionisters modregning

For at sikre nok til at hjælpe med ukrainske flygtninge overvejer regering at sløjfe modregning af pension.

Regeringen overvejer i øjeblikket flere initiativer til at sikre nok hænder til at hjælpe med modtagelse og integration af de mange tusinde ukrainere, der er kommet og kommer til Danmark. Et af dem er at fjerne modregning af pension og efterløn. Det siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S). Philip Davali/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det kan snart blive fortid med at blive modregnet i pension eller efterløn, hvis man hjælper med modtagelse eller integration af ukrainske flygtninge i Danmark.

Regeringen overvejer nemlig at sløjfe modregningen for at skaffe flere hænder til at hjælpe med presset.

Det oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i en mail til Ritzau.

»Vi er i regeringen klar over, at den ekstraordinære situation sætter kommuner under pres for at skaffe hænder nok.«

»Der kan være flere veje at gå for at afhjælpe udfordringerne, og fjernelse af modregning i pension og efterløn er et af flere initiativer, vi overvejer i øjeblikket,« siger han i et skriftligt svar til Ritzau.

Reaktion kommer, efter at fagbevægelsen har råbt op for at få afskaffet netop modregningen.

Det har Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Bupl og Danmarks Lærerforening kaldt en forudsætning for at få pensionister og efterlønnere til at tage endnu en tørn på arbejdsmarkedet under den særlige situation.

Ifølge FH mangler der blandt andet pædagoger, lærere, sygeplejersker, ufaglærte, håndværkere og administrative medarbejdere.

I begyndelsen af året vedtog et politisk flertal, at folkepensionister fra 2023 ikke længere skal modregnes i deres pension, hvis de fortsat arbejder.

Venstre, SF, De Konservative og De Radikale har siden givet udtryk for, at de gerne vil se på en fremrykning af den dato.

Siden Ruslands invasion af Ukraine natten til den 24. februar har 22.868 ukrainere ansøgt om ophold i Danmark efter særloven. Det viste en opgørelse fra Udlændingestyrelsen mandag.

/ritzau/