Regeringen: Ledige skal have mulighed for uddannelse med ekstra belønning

Hvis ledige er klar til at tage en erhvervsuddannelse inden for de områder af arbejdsmarkedet, hvor der er efterspørgsel, så er regeringen klar til at give dem 110 procent af dagpengesatsen undervejs.

Sådan lyder et nyt forslag fra regeringen, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), nu har meldt ud på sin Facebook-profil.

»Det er vigtigt. For det handler om opkvalificering. Altså i bund og grund om at investere i mennesker og give muligheder. Coronakrisen har desværre betydet, at flere har mistet deres arbejde, og det rammer hårdt,« skriver ministeren.

Peter Hummelgaard lægger op til, at ledige allerede fra august kan påbegynde en uddannelse med de nye vilkår, hvis de uddanner sig i fag, hvor de efterfølgende kan arbejde med eksempelvis klimarenovering eller pleje og omsorg.

Samtidig kalder ministeren selv forslaget for et opgør med hele den måde, Danmark håndterede finanskrisen på, der ifølge ministeren handlede om »nedskæringer og pisk«.

»Med vores udspil har vi fokus på gulerod, og vi vil gøre det attraktivt for ledige at tage springet f.eks. fra ufaglært til faglært, som vi ved, der er brug for,« skriver ministeren.

Nogle år inden effekt

Forslaget indeholder nogle »fornuftige elementer«, vurderer forskningsleder Jacob Nielsen Arendt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der har indgående kendskab til, hvad der virker og ikke virker i beskæftigelsesindsatsen.

Det skyldes ikke mindst, at man giver de ledige et reelt erhvervsfagligt løft og så kobler det med de områder af arbejdsmarkedet, hvor der mangel på arbejdskraft. I modsætning til de kortere opkvalificeringskurser og efteruddannelsesforløb, som ifølge eksisterende forskning i Danmark typisk ikke har gavnet de ledige, mener han.

»Hvis man skal opnå en positiv effekt, tyder forskningen på, at der skal være tale om en reel opkvalificering, og så skal det ske inden for områder, hvor man er rimelig sikker på, at der en efterspørgsel efter kvalifikationerne efterfølgende,« siger han.

Der er dog en stor usikkerhed forbundet med effekterne af aktivere folk med uddannelse, fordi det kan give en midlertidig negativ effekt, da folk ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, mens de er på skolebænken.

»Hvis uddannelserne er lange, og den her krise pludselig vender, og vi er tilbage på normalt niveau, så kan vi pludselig stå og mangle arbejdskraft,« siger han og understreger, at der vil gå nogle år, inden man ser effekten af tiltaget.

Med hensyn til »lønnen« på de 110 procent af dagpengesatsen peger det ifølge forskeren i to retninger. Det kan motivere nogle til at tage uddannelsen, men det kan også motivere andre, som reelt ikke er motiveret til det, til at gå i gang med en uddannelse, og dermed er der risiko for, at de dropper ud eller ikke får gavn af den.

Venstre er positive

I partiet Venstre vil man gerne drøfte forslaget med regeringen, og det bliver også umiddelbart positivt modtaget af beskæftigelsesordfører Hans Andersen. Men han understreger, at forslaget ikke kan stå alene.

»Det kan indgå i en samlet pakke, hvor vi giver en ekstra hjælpende hånd til de ledige,« siger Hans Andersen.

Beskæftigelsesordføreren uddyber, at der først og fremmest er brug for en bredere palet af uddannelsestilbud, der skal med i pakken, og nævner som eksempel, at Venstre blandt andet vil forbedre voksenlærlingeordningen og udvide traineeordningen for ledige akademikere, så de kan komme ud i virksomheder i kortere perioder.

Samtidig er der brug for, at det bliver fulgt op af vækstinitiativer siger han.

»Det, de ledige ønsker mest her og nu, er et nyt job. Derfor haster det med at få sat gang i en ny jobvækst.«

Klokken 11.30 onsdag præsenterer regeringen et samlet beskæftigelsesudspil, hvor det nye forslag forventes at være et centralt element.