Analyse: Blå bloks stormløb mod Mette Frederiksen løb ud i sandet – igen

På tirsdagens samråd havde statsminister Mette Frederiksen (S) ingen problemer med at blokere stormløbet fra blå lejr.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kom aldrig i problemer på tirsdagens samråd på Christiansborg, hvor flere af de blå partier forsøgte at bore i baggrunden for hendes beslutning om at lukke Danmark ned. Niels Christian Vilmann

Sagt kort var statsminister Mette Frederiksens forsvarsværk over for blå blok både simpelt og effektivt.

Da de fleste af partierne fra blå lejr på et samråd tirsdag eftermiddag borede i baggrunden for beslutningen om at lukke Danmark ned, kom de ikke ret langt. Efterhånden som samrådet skred frem, kunne man således aflæse trætheden og frustrationen hos især V-holdet med Sophie Løhde, Karsten Lauritzen og Martin Geertsen i front.