Regel om håndtryk for statsborgerskab har fået debut

Omstridt ceremoni for at få dansk statsborgerskab har for første gang fundet sted i kommunal sammenhæng.

Portræt af udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S). Mandag er Danmarks første kommunale grundlovsceremoni blevet afholdt i fællesskab mellem Hvidovre Kommune og Københavns Kommune. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen

Mandag er Danmarks første kommunale grundlovsceremoni blevet afholdt i fællesskab mellem Hvidovre Kommune og Københavns Kommune.

Det oplyser Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

At deltage i en grundlovsceremoni er en betingelse for, at nye danske statsborgere kan få deres statsborgerskab.

Det er første gang i kommunal sammenhæng, at ceremonien har fundet sted.

Dermed var det også debut for den omstridte betingelse om et håndtryk med en kommunal repræsentant for at få statsborgerskabet.

Den første grundlovsceremoni fandt sted for cirka et år siden. Dengang stod daværende udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg (V), for uddelingen af håndtryk.

Men det er kommunerne, der nu står for ceremonien.

Formålet med ceremonien er at markerede det nye statsborgerskab.

Markeringer sker via et håndtryk med en repræsentant fra kommunalbestyrelsen, eksempelvis borgmesteren.

Ved ceremonien skal ansøgeren desuden skrive under på at ville overholde Grundloven og grundlæggende danske værdier og retsprincipper.

Grundlovsceremonien mandag var i princippet ekstraordinær.

Det skyldes, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har givet dispensation til, at de to kommuner kunne fremrykke en fælles grundlovsceremoni.

Den blev fremrykket for to borgere, hvis børn fylder 18 år lige om lidt. Børnene kunne dermed også automatisk blive danske statsborgere via deres forældre. Det skal man være umyndig for at kunne blive.

En af de to unge under 18 år, der nød godt af den fremrykkede ceremoni, er FC København-spilleren Mohamed Daramy.

Ved grundlovsceremonien på Hvidovre Rådhus fik hans mor sit danske statsborgerskab. Derfor har Daramy også fået sit danske statsborgerskab, dagen før han fylder 18 år. Det gør han tirsdag.

Kommunerne har ansvaret for at afholde grundlovsceremonier mindst to gange om året.

Efter at Mattias Tesfaye er tiltrådt som udlændinge- og integrationsminister, har han ikke taget endelig stilling til, om han og regeringen vil beholde loven eller fjerne den.

Han har tidligere udtalt, at han først gerne vil overvære flere ceremonier med håndtryk for bedre at kunne vurdere, om ceremonierne fungerer i praksis.

/ritzau/