Rasmus Paludan står bag stribe af søgsmål og klager: »Han opererer med to forskellige standarder for ytringsfrihed«

Rasmus Paludan, stifter af Stram Kurs, kæmper med egne ord for ytringsfriheden, men slår selv hårdt ned på personer, der udtaler sig kritisk om ham. Også i privat sammenhæng. I flere tilfælde har han anlagt retssager eller truet folk på sin vej med erstatningskrav og stævninger, viser dokumenter. Paludan siger, at han blot beder folk overholde loven.

Stram Kurs-leder Rasmus Paludan har været involveret i en række juridiske tvister. Det er »helt tydeligt, at Paludan opererer med to forskellige standarder for ytringsfrihed«, siger ekspert. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged

Når Stram Kurs’ formand, Rasmus Paludan, går på gaden for at brænde Koranen af, er det efter eget udsagn for at kæmpe for »ytringsfriheden for alle«.

Samtidig bruger han selv flittigt krasse og nedsættende betegnelser om sine debatmodstandere, eksempelvis på de sociale medier, hvor han kalder folk »feltmadras«, »affald« og »luder«. Men når Rasmus Paludan selv bliver udsat for kritik, har ytringsfriheden tilsyneladende knap så vide rammer.

Berlingske har talt med en lang række kilder, som er stødt på eller har kendt Rasmus Paludan gennem de seneste mange år, og de fortæller samstemmende om en person, som truer med retssager, juridiske skridt og stævninger på grundlag af selv de mindste uoverensstemmelser.

I nogle tilfælde har Rasmus Paludan også gjort alvor af truslerne, viser retsdokumenter, som Berlingske er i besiddelse af.

Tweets fra Paludans hånd. Fold sammen
Læs mere

Sag om æreskrænkelse

I 2005 deltog Christian Rossen – en elektriker, som dengang var bosat i Kolding – i en debat, som Rasmus Paludan havde påbegyndt på den nu nedlagte hjemmeside flyguys.dk.

Debatten, som flere deltog i under anonymiserede brugernavne, spidsede til. På et tidspunkt kaldte en bruger med profilnavnet »juttefutte« Paludan for »egoistisk idiot« og »lille skat«. Det fik Rasmus Paludan – som brugte profilnavnet »marc82« – til at true med en retssag om æreskrænkelse.

Her blandede Christian Rossen sig:

»Min holdning var den, at man må være tykhudet nok til at blive kaldt lille skat eller idiot i en onlinedebat, som man selv har taget initiativ til. Det var bestemt ikke noget, man skulle involvere domstolene i, mente jeg,« siger Christian Rossen i dag.

På det tidspunkt anede Christian Rossen ikke, hvem der gemte sig bag profilnavnet »marc82«, men debatten udartede sig nu til et skænderi mellem ham og Rasmus Paludan.

Her gav Christian Rossen bl.a. udtryk for, at han tvivlede på, at »marc82« var blandt de »topfem« procent dygtigste på jurastudiet, som Paludan havde påstået. Rossen kaldte også Paludan »emotionelt underudviklet«, »konfliktsøgende« og for en person, som »viser tydelige tegn på tvangstanker om personlighedsforfølgelse«.

Noget tid efter onlinedebatten modtog Christian Rossen et udkast til en stævning. Stævningen var afsendt fra en Rasmus Paludan med adresse i Holland, og den indeholdt et »tilbud« om, at Christian Rossen kunne undgå retsforfølgelse, hvis han indbetalte 5.000 kroner.

»Tonen var grov, ja, men ikke værre, end man ser på sociale medier hver dag. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at man kunne blive stævnet for den slags. Naiv, som jeg var, troede jeg, at der var en vis bagatelgrænse for, hvilke stævninger man lod komme for retten. Så jeg ignorerede det,« siger Christian Rossen.

Noget tid senere bankede det imidlertid på døren hos Christian Rossen. Udenfor stod en mand, som forkyndte, at Christian Rossen var blevet stævnet for æreskrænkelser af Rasmus Paludan. Denne gang fra en adresse i Florida, USA.

Sagen endte med at blive behandlet af Frederiksberg Byret to år senere, i 2008. Rasmus Paludan repræsenterede som advokat sig selv. Christian Rossen blev pure frifundet for samtlige anklager, og Rasmus Paludan blev af retten pålagt at betale sagens omkostninger på 8.000 kroner. Retten lagde i sin afgørelse vægt på, at debatten blev ført i et lukket regi, og at man måtte forvente et vist »frisprog«.

»Jeg havde gerne været den årelange sag foruden. Havde jeg vidst, hvem Rasmus Paludan var, eller hvem der gemte sig bag profilnavnet »marc82«, havde jeg aldrig indledt den debat med ham. Jeg tror, Rasmus Paludan er en person, der for enhver pris ønsker at bringe sig i en situation, der giver ham opmærksomhed,« siger Christian Rossen.

Tirsdag 7. maj 2019 udskrev statsminister Lars Løkke Rasmussen folketingsvalg til afholdelse 5. juni 2019. Her gøres Rasmus Paludan klar til den første partilederrunde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix.

Rasmus Paludan afviser over for Berlingske at kommentere sager, som hidrører fra hans privatliv. Han siger dog til Berlingske:

»Uden at kommentere specifikt på noget, så synes jeg måske, I skal overveje en tanke om, at tingene har ændret sig på 15 år. At folk måske ikke har samme tilgang til tingene, som de havde engang.«

Mener du, at du har ændret dig?

»Helt generelt er jeg da blevet mere hårdhudet. Det giver sig selv,« siger Rasmus Paludan.

Klar til valgkamp

Mandag i denne uge blev Stram Kurs endeligt godkendt som opstillingsberettiget af Økonomi- og Indenrigsministeriet. I foreløbig fem meningsmålinger gennem den sidste uge har Stram Kurs ligget over spærregrænsen med op til 3,3 pct. af stemmerne. Målingerne har dog en betydelig statistisk usikkerhed.

Sikkert er det dog, at Rasmus Paludan kommer til at deltage i valgkampens politiske debatter, hvor trusler om retlige skridt efter uenighed ville være højst usædvanlige.

Hvis man tager et kig på Rasmus Paludans forhistorie, har det ellers været et meget ofte anvendt redskab. Ifølge en lang række kilder, som er stødt på eller har kendt ham gennem de seneste 15 år, møder Rasmus Paludan ofte uenigheder med klager, trusler om søgsmål eller med juridiske greb for at trumfe sin vilje igennem. Kun få har ønsket at stå frem med navn.

Han beskylder også selv rutinemæssigt politiske modstandere for at være »landsforrædere«. Det skete f.eks. flere gange i valgkampens to første TV-dueller tirsdag aften.

Venstre-politikeren Jan E. Jørgensen har han specifikt truet med fængsling. Sidste år skrev Paludan således på Facebook, at »Jan E. Jørgensen bliver en af de første i cellerne, når retsopgøret kommer«.

Rasmus Paludan siger i dag, at han blev provokeret af Jan E. Jørgensen:

»Han har bestemt sagt grimmere ting om mig, end jeg har sagt om ham,« siger Paludan.

Bør du ikke kunne tåle kritiske udtalelser, når du selv ret flittigt gør brug af den slags betegnelser?

»Det kan jeg da bestemt også. Normalt bruger jeg dem kun i forsvar, når folk selv har lagt tonen. I det omfang, at jeg helt exceptionelt bruger en hård tone om eller over for folk, som ikke selv har budt op til dans – og det er meget sjældent – så bør jeg naturligvis også kunne tåle, at den tone bliver brugt den anden vej,« siger Rasmus Paludan.

»To forskellige standarder for ytringsfrihed«

Jacob Mchangama, direktør i den juridiske tænketank Justitia, kalder det »helt tydeligt, at Paludan opererer med to forskellige standarder for ytringsfrihed«:

»En, der gælder ham selv, og som er nærmest ubegrænset, og så en, der gælder hans modstandere, og som er nærmest ikkeeksisterende, når det gælder kritik af ham selv. Det forhold, at han har anlagt og tabt en række åbenlyst grundløse injuriesager, understreger dette. Det samme gør truslerne med fængselsstraf for »landsforræderi« mod politiske modstandere. Man får det indtryk, at han opfatter sig selv som både lovgivende, udøvende og dømmende magt i en og samme person,« siger Jacob Mchangama.

Til den kritik svarer Rasmus Paludan:

»Det er faktuelt usandt, at jeg har anlagt og tabt en række åbenlyst grundløse injuriesager.«

Hvor mange sager er der tale om?

»Det gider jeg ikke udtale mig om. Det burde han jo vide, den her tredjerangsprokurator. Jeg har trods alt skrevet speciale om injurielovgivningen, så noget ved jeg om den type sager. Jeg tager det ikke alvorligt – slet ikke, når det kommer fra ham. Jeg tror i bund og grund, at det handler om, at han ikke kan lide min politik,« siger Rasmus Paludan.

Offentliggjorde private samtaler

Rasmus Paludans tvister med omgivelserne handler ikke kun om æreskrænkelser. Hvilket Andreas Frøsting – ejeren af boyfriend.dk, en datingside for homoseksuelle – opdagede i midten af nullerne.

Rasmus Paludan var medlem af boyfriend.dk i en periode på få måneder i 2005.

Han oprettede en profil den 20. maj 2005; noget, offentligheden kunne følge relativt minutiøst med i, fordi Rasmus Paludan i samme periode førte en blog – en dagbog, kaldte han det selv – over sine oplevelser med datingsiden på sin daværende hjemmeside. Dele af dagbogen ligger stadig online i arkiveret form.

Der gik kun få uger, før Rasmus Paludan kom i konflikt med andre brugere på boyfriend.dk. Allerede i august skrev han derfor til boyfriend.dks administration for få dem til at fjerne udsagn om ham fra andre brugere.

Fra Paludan til boyfriend.dk. Fold sammen
Læs mere

Omvendt modtog boyfriend.dk ifølge Andreas Frøsting et stort antal klager over Rasmus Paludans ageren på siden, blandt andet fordi Rasmus Paludan offentliggjorde private samtaler ført i boyfriend.dk-regi på sin egen åbne hjemmeside.

Berlingske har fundet flere eksempler på denne offentliggørelse i Paludans daværende internetdagbog. Der er også eksempler på, at Paludan afmaskerede anonyme boyfriend.dk-brugere, som han følte sig krænket af, og offentliggjorde deres civile navne på sin blog.

Paludan mente at have en grundlovssikret ret til denne offentliggørelse, skrev han til boyfriend.dk. Andreas Frøsting så anderledes på det:

»Jeg er og var af den holdning, at vi er et privat site, og vi sætter spillereglerne og bestemmer, hvem der kan være med,« siger han i dag.

Truede med fogedretten over 70 kr.

I september 2005 eskalerede en samtale mellem Frøsting og Paludan i løbet af få beskeder til, at Paludan truede med at trække boyfriend.dk-ejeren i retten og der nedlægge påstand om »godtgørelse for tort efter erstatningsansvarsloven«, som han skrev, hvis han blev smidt ud af boyfriend.dk.

»Jeg anlægger aldrig sag mod nogen, medmindre jeg vurderer, at jeg kan vinde. Jeg foreslår, at vi løser dette i mindelighed, selv om jeg altid er klar til at løse konflikter i retten,« skrev Rasmus Paludan.

Det ændrede ikke Andreas Frøstings standpunkt:

»Jeg husker ham som en kæmpe pestilens for alle. Når han gik ind i en diskussion, blev alt hurtigt meget ophidset og meget firkantet. Vi fik så mange klager på ham, at jeg hurtigt fik nok,« siger Andreas Frøsting.

Rasmus Paludan ankommer ved valgkampens første partilederrunde på Christiansborg tirsdag 7. maj 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Officielt svarede Andreas Frøsting Rasmus Paludan, at han var træt af hans »tomme trusler og meget lange breve«, og tilbød, at Rasmus Paludan kunne få medlemsgebyret på 120 kroner for et år tilbage, hvis bare siden kunne slippe for ham fremover.

Herefter lovede Rasmus Paludan at overholde reglerne på siden Men, som Paludan selv skrev i sin internetdagbog om sagen – hvor han også offentliggjorde hele samtalen med boyfriend.dk-teamet – var sagen ikke død:

»Omkring en måned senere sendte jeg et brev til Andreas Frøstings advokat og gjorde opmærksom på, at jeg aldrig ville acceptere den slags indgreb i min ytringsfrihed, som Andreas Frøsting åbenbart – fejlagtigt – troede, at han kunne påtvinge mig,« skrev Paludan.

Her fik Andreas Frøsting nok. Han slettede Paludan som profil og kunde, blokerede hans IP-adresse og tilbagebetalte 50 kr. til Rasmus Paludan.

Andreas Frøsting glemte derefter alt om sagen. Men et år senere fik boyfriend.dk og Andreas Frøsting så en påkravsskrivelse fra advokatfirmaet Rasmus Paludan.

Advokat Paludan forlangte nu en indbetaling på 70 kr. – altså differencen mellem årskontingentet på 120 kr. og de 50 kr., som boyfriend.dk havde refunderet et år forinden.

Skrivelsen indeholdt også en formulering om, at Andreas Frøsting ville blive hevet i fogedretten, såfremt han ikke betalte inden for ti dage.

Sagen endte officielt med et forlig, da Andreas Frøsting indbetalte de 70 kr. – plus renter.

Rasmus Paludan ønsker heller ikke at kommentere tvisten med boyfriend.dk, da den tilhører privatsfæren, siger han til Berlingske.

Årelang strid om navnet Paludan

Andreas Frøsting og Christian Rossen er langtfra de eneste, der har været truet med eller faktisk har gennemgået en retssag efter banale skærmydsler.

En af dem er en jurist, som i dag hedder Rasmus Malver. Han hed tidligere Rasmus Paludan-Andersen og var dengang medlem af Konservativ Ungdom. Som beskrevet i flere medier politianmeldte og sagsøgte Rasmus Paludan i starten af nullerne ad flere omgange sin yngre navnebror. Formålet med søgsmålene var at forhindre Rasmus Paludan-Andersen i at bruge sit eget mellemnavn som efternavn.

Rasmus Paludan meldte den yngre Rasmus Paludan til politiet i både 2001 og 2002 for brud på navneloven. Paludan-Andersen var dengang en ung gymnasieelev, men fik begge gange en bøde af politiet for brud på den daværende navnelov. Tredje gang endte sagen i retten, hvor Paludan-Andersen blev dømt. Efter den daværende navnelov måtte man ikke bruge sit mellemnavn som efternavn.

Som følge af de mange sager droppede Rasmus Paludan-Andersen i 2009 navnet og hedder i dag Malver. Hans familie har også skiftet navn.

Den racismedømte, islamkritiske leder af partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan, har gjort sig bemærket ved en række happenings, hvor han brænder Koranen af. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Debat udløste ny sag om æreskrænkelser

Sagerne udløste dengang en forarget debat i Konservativ Ungdom-regi om Rasmus Paludan – altså den senere Stram Kurs-stifter. I 2005 sagsøgte Rasmus Paludan så fire KU-medlemmer for at have brugt nedsættende betegnelser om ham – og tillige organisationen selv for at have huset debatten.

To af de fire KU-medlemmer fik bøder på 1.000 kr. for at have kaldt Paludan »neurotisk« og »a nasty slick boy«, men blev frikendt for at have brugt betegnelser som »smørhår« og »slikfriller«. KU og de andre medlemmer blev frifundet.

I mellemtiden har Rasmus Malver selv uddannet sig til jurist:

»Mange, der råber om egen ytringsfrihed, er hurtige til at sagsøge andre for at tale om dem. Det er jo helt absurd, at en politiker, der virkelig nyder godt af ytringsfriheden, har så kort lunte, når det gælder udsagn om ham selv. Han giver jurister, homoer og folk, der hedder Rasmus Paludan, et dårligt ry,« siger han.

Danmark fik ny navnelov i april 2006. Efter den nye lovtekst ville Rasmus Malver ikke kunne dømmes.

Om navnesagen siger Rasmus Paludan i dag:

»Jeg bad bare om, at man overholdt loven. Det ville han ikke, og så fik han en bøde for det.«

Var det ikke voldsomt at gå efter en gymnasieelev? Du meldte som myndig en ikke-myndig dreng til politiet for at bruge sit eget mellemnavn?

»Jeg synes ikke, der er noget som helst galt i at anmelde nogen, der overtræder loven. Hvorvidt han var myndig eller ej, det er fuldstændig uinteressant.«

Men har du en bagatelgrænse?

»Jeg forholder mig til loven, men jeg har da masser af bagatelgrænser. Jo mere kendt jeg er blevet, desto mere tolerant er jeg blevet over for folks tåbeligheder. Nu er der godt nok mange, der skriver ting om mig, som åbenlyst ville medføre domfældelse i retssale.«

Du siger, du kæmper for ytringsfrihed ...

»Det er ikke kun noget, jeg siger. Jeg kæmper for ytringsfriheden.«

... men du bruger også selv betegnelser som »feltmadras«, »affald«, »luder«, »landsforrædere« om dine debatmodstandere. Når personer så udtaler sig negativt om dig, så går du ret målrettet efter ...

»Jeg har sagt til dig, at jeg ikke kommenterer de private sager. De øvrige sager, herunder navnesagen, handler om, at jeg blot beder personer om at overholde loven. Så kan man mene, at navne er ligegyldige. Det mener jeg personligt ikke, de er. Og jeg kunne så forstå, at Østre Landsret var enig,« siger Paludan og fortsætter:

»Ville jeg gøre det samme i dag? Det er nok tvivlsomt, for det har jeg ikke overskud til. Men det ændrer ikke på, at du er jo lidt en fake news-journalist og en landsforræder, er du ikke? Det var et retorisk spørgsmål,« siger Rasmus Paludan.

Du har bedt domstolene om at tage stilling til en række private sager om eksempelvis æreskrænkelse. Er det rimeligt, at domstolene skal bruge tid og ressourcer på den slags?

»Jeg ved ikke, hvad du mener, for det er en grov generalisering. Jeg kommenterer som sagt ikke på de sager, der hører til privatlivets forhold. Jeg har givet svar på, hvad jeg mener om de andre forhold, så jeg gider ikke svare på din generaliserende falske præmis omkring det. Men generelt kan man sige, at domstolene er til rådighed for borgerne, og hvis man anlægger sager, som er grundløse, så må man jo bære konsekvenserne af det,« siger Rasmus Paludan.

Rasmus Paludan demonstrerer i Fælledparken i København onsdag 1. maj 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

God advokatskik gælder også i private sager

Berlingske har spurgt Advokatrådet, hvor grænsen går for en advokats ageren i private tvister og uenigheder. Martin Lavesen, formanden for Advokatrådets Regel- og Tilsynsudvalg, siger helt generelt, at man som udgangspunkt er omfattet af reglerne om god advokatskik – også i private sammenhænge:

»Det følger af god advokatskik, at en advokat har vide grænser for at forfølge sin klients interesser, herunder for eksempel varsle søgsmål. Ifølge praksis fra Advokatnævnet vil det dog være i strid med god advokatskik, hvis søgsmålet eller varslingen heraf udelukkende har chikanøs karakter. Det samme må antages at gælde, hvis advokaten varetager sine egne interesser og ikke en klients,« siger han.

Advokatnævnet har to gange, begge i 2017, tildelt Rasmus Paludan bøder for at have tilsidesat god advokatskik i sit arbejde som advokat i forbindelse med straffesager.

Berlingske har bedt om aktindsigt i nævnets afgørelser. Af afgørelserne fremgår det, at Rasmus Paludan ifølge nævnets opfattelse blandt andet har udsat medarbejdere ved politi og anklagemyndighed for en »unødig og grov krænkelse«. Paludan blev tildelt bøder på 30.000 og 10.000 kr., men er, siger han til Berlingske, uenige i dem og har derfor anket begge afgørelser til domstolene.

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.

Test dig selv: Find ud af, hvilke kandidater du er enig med

LÆS MERE