Når myndighederne i mange lande, herunder Danmark, udarbejder anbefalinger for coronaramte rejsedestinationer, er billedet ikke altid nuanceret nok.
Det har vist sig de seneste dage med Spanien, siger overlæge ved Rigshospitalet Jens Lundgren.
Fredag meddelte Norge, at alle, der vender hjem fra Spanien, skal i ti dages karantæne.
Med kort varsel indførte den britiske regering et lignende tiltag i weekenden.
»Der er nogle områder i Spanien, som har problemer med at holde styr på smitten. Men det er et stort land, så det kommer meget an på, hvor man tager hen,« siger Jens Lundgren.
Det britiske påbud kommer, efter at regeringen fredag modtog de spanske smittetal for coronavirus.
Ifølge Johns Hopkins University blev der fredag meldt om over 2200 nye smittede med coronavirus i Spanien.
Ifølge Statens Serum Institut ligger det aktuelle ugentlige antal sygdomstilfælde per 100.000 indbyggere for Spanien på 14,9. Det er et gennemsnit af perioden 8. juli til 21. juli.
Af Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside fremgår det, at et land går fra at være et åbent land til et karantæneland, hvis antallet af sygdomstilfælde per 100.000 indbyggere er over eller lig med 30.
Rejser man til den nordlige region Aragón i Spanien, opfordrer de danske myndigheder til, at man lader sig teste ved hjemkomst. Det skyldes, at regionen har flere end 50 nye tilfælde per 100.000 indbyggere.
Jens Lundgren forklarer, at det er vigtige er, hvor stor smittespredningen er i de forskellige lande.
»Det er ikke kun udtrykt ved, hvor mange der findes positive ud af et antal indbyggere. Jeg har store problemer med de her tal, for det afhænger også af, hvor mange mennesker der lader sig teste, og om de har mulighed for at blive det.«
Han siger, at langt de fleste vestlige lande bruger mange ressourcer på at forstå og overvåge deres situation med coronavirus.
»Problemet er, hvis myndigheder i andre lande skal forsøge at forholde sig til det. Så skal de dybest set analysere hvert lands vurdering, og det kan blive ret ressourcetungt,« siger han.
Han foreslår, at man på internationalt niveau bliver enige om, hvordan man udforme vejledningerne.
En konkret måde at ensarte arbejdet ville være at bede Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme om at udarbejde en algoritme, mener Jens Lundgren.
»De har et relativt detaljeret indblik i hvert EU-medlemsland. Jeg tror, det ville være fornuftigt, i stedet for at hvert enkelt lands udenrigsministerium skal træffe beslutningerne.«
/ritzau/
