Juli er læsetid og udbuddet af ledelseslitteratur er stort. I lufthavnens storhedstid lå ledelsesbøgerne op ad de skønlitterære muligheder, og sammenligningen af de to typer af fortællinger ligger lige for.
Ledelsesbøgerne er oftest præget af abstraktioner – det handler om innovation, udvikling, bæredygtighed, forandring, visioner, strategi – mens skønlitteraturen og debatbøgerne beskriver konkrete arbejdspladser, og handler om helt dagligdags oplevet ledelse set fra medarbejderside – som oftest om umulige ledere, der sket ikke forstår betingelser for at opklare forbrydelser, slet ikke kan se eller forandre de dynamikker, der præger kulturen og relationerne, eller bedriver ledelse, der er præget af en fokusering på umulige politikere, en håbløs djøficering eller hård og udsigtsløs budgetoptimering.