Professor: »Hun har ikke været helt dum, hende Britta, for der har virkelig været åbnet for kassen«

Gennem årene har Rigsrevisionen igen og igen advaret imod manglende kontrol med tilskud på det sociale område. Helt almindelig økonomistyring har været fraværende, og trods adskillige advarsler i både statsregnskaber og selvstændige rapporter har uddelingen af midler fået lov til at fortsætte.

Britta Nielsen i Randburg Magistrate Court i Johannesburg tidligere på måneden. PHILL MAGAKOE

Den svindelmistænkte Britta Nielsen havde let spil. Rigsrevisionen advarede igen og igen og faktisk endnu flere gange mod mangelfuld økonomistyring med udbetalinger på socialområdet. Svigt på svigt på svigt, men der skete meget lidt i den periode på 15 år, hvor svindelen stod på.

Det fremgår af et notat fra Rigsrevisionen, der opsummerer alle de advarsler, som rigsrevisorerne gennem årene 2002 til 2017 har sendt videre til Folketinget.