Privat firma kan løse Danmarks helt store coronaproblem, men SSI har ikke takket ja

Statens Serum Institut, der er den myndighed, der har ansvaret for minut for minut at følge udbredelsen af coronasmitten, herunder den særlige britiske variant, der holder landet lukket, har i 17 dage undladt at sige ja tak til et tilbud fra et firma, der har tilbudt teknisk kapacitet til på få timer at afgøre, om en coronaprøve er af den særligt smitsomme britiske type.

Den 12. januar 2021 tilbød firmaet Eurofins Genomics Danmark Statens Serum Institut adgang til at bruge en specialudviklet test, der gør det muligt at afgøre, om en borger er smittet med den almindelige og ikke så smitsomme »normale« covid-19-variant, eller den betydeligt mere smitsomme såkaldte B. 1.1.7-variant, der nu er hovedårsagen til, at regeringen forlænger lukningen af Danmark i ugevis frem til og med 28. februar 2021.

På syv timer – plus transporttid fra teststed til laboratorium – kan Eurofins såkaldte spike-in-test afgøre, om covid-19-test er positiv, om den indeholder en mutation, og om mutationen er B.1.1.7 eller den eksempelvis sydafrikanske variant, som myndighederne også har et vågent øje til.

»Spike-in-test kan vi starte i morgen,« siger Jacob Sickmann Ransborg, direktør for Eurofins Genomics Danmark.

Et velrenommeret firma

I dag er situationen den, at der går mellem fire dage og to uger, fra en prøve er taget, til forskere på Aalborg Universitet eller danske hospitaler har sekventeret en prøve for Statens Serum Institut og afklaret, hvorvidt en konkret covid-19-prøve er af den »normale« variant, eller den stærkt smitsomme britiske, og den forsinkelse af viden om, hvordan B.1.1.7 udvikler sig, har store konsekvenser.

»Det er jo vanvittigt, at man ud over forsinkelsen på grund af inkubationstiden også taber op til to uger yderligere på at vente på resultatet,« siger Jacob Sickmann Ransborg.

Ifølge Berlingskes oplysninger skyldes det dels, at helgenomsekventeringen er en langsommelig proces, der i sig selv tager et par dage. Men det handler i højere grad om hospitalerne, hvor der er logistiske udfordringer med at få prøverne sendt til sekventering, hvilket gør, at ventetiden kan komme helt op på to uger.

Professor i virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen vurderer, at den forsinkelse i sig selv forsinker selv små trin i en genåbning af samfundet med to til tre uger.

»Det ville være en kæmpe fordel at få hurtigere information om, hvordan de her varianter, vi har fokus på, opfører sig her og nu. Det vil kunne føre til, at vi hurtigere kan afgøre, om vi kan lukke op eller ej, fordi man, som det er nu, af forsigtighedsgrunde bliver nødt til at holde lukket, indtil man ser den udvikling, man gerne vil se, og da informationerne er forsinket, vil man formodentlig være nødt til at holde samfundet lukket 14 dage til tre uger længere, end det måske havde været absolut nødvendigt,« siger han.

Eurofins har tilbudt løsningen, der kan få en del af den samlede ventetid ned – og som nu rulles ud i Sverige og Frankrig – til Statens Serum Institut 12. januar, men uden at få endeligt svar.

Det forstår Allan Randrup Thomsen ikke.

»Eurofins har masser af laboratorier i flere lande. Det er et velrenommeret firma. Jeg ville være mere nervøs, hvis det var sådan et lille sidegadelaboratorium, men det er der jo ikke tale om,« siger han.

Direktøren for Eurofins Genomics Danmark kan ikke svare på, hvorfor løsningen ikke allerede er implementeret.

Er det et spørgsmål om pris, eller hvorfor gør I det ikke bare allerede?

»Det er ikke et spørgsmål om pris. Den pris, som Regionerne har fået fra os, ligger under det, de selv siger, at de kan lave det til,« siger Jacob Sickmann Ransborg, der dog også fortæller, at virksomheden har været i kontakt med Henrik Ullum, direktør for SSI, for nylig.

Smittevariant får lov at fortsætte en uge, uden det kan ses

Også lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet og medlem af Statens Serum Instituts ekspertgruppe Viggo Andreasen undrer sig. Han understreger, at der kan være tekniske grunde, han ikke kender til, men forsinkelsen af data om smittespredning af B.1.1.7 er afgørende for både bekæmpelse, håndtering og alle diskussioner om genåbning af samfundet.

»Det ville give os lidt bedre styringsmuligheder, hvis vi får tallene lidt hurtigere,« siger han.

Fra de første ni måneder af pandemien ved vi, at der går 14 dage, fra man indfører restriktioner, til de virker, og smittekurven knækker. Det vil sige at »bremselængden« er 14 dage. Da B.1.1.7 er mere smitsom, end de kendte varianter af covid-19, er der ideelt set behov for at kunne bremse hurtigere op, hvis smitten stiger.

Fra en smittestigning med B.1.1.7 finder sted, til myndighederne opdager det, går der mellem fire dage og to uger, og dertil skal så lægges de 14 dage, der går, før restriktionerne virker. Derfor er det afgørende at komme forsinkelsen af data til livs, mener Viggo Andreasen.

»Det forbedrer jo vores muligheder for at nå at handle, for så er det kun to ugers vækst i smittetal, vi skal bekymre os om, og ikke tre ugers vækst i smittetal. Igen vel at mærke for en virus, der er mellem 30-40 procent mere smitsom end den variant, vi efterhånden er blevet vant til at kæmpe med,« siger han.

»Vi har længere bremselængde i en situation, hvor vi faktisk har brug for bedre bremser, end vi har haft tidligere. For B.1.1.7 slår hårdere. Det er på alle måder sværere. Det er en væsentlig pointe, at det tager længere tid at finde ud af, hvad der foregår, og den er i sig selv farlig nok i forvejen. Den eksponentielle vækst i smitten får lov til at køre en uge længere, før vi kan nå at se det,« siger Viggo Andreasen.

SSIs test skelner ikke mellem rumænsk og engelsk variant

Eurofins direktør kalder firmaets PCR-test for »bedre« end SSIs test.

Statens Seruminstitut har selv lanceret en test, der hurtigt har skullet kunne afgøre, om en positiv covid-19-test indeholder B.1.1.7. Den test kalder SSI for Delta-PCR, men den har det problem, at den ikke kan skelne mellem B.1.1.7 og en rumænsk variant, som findes i op mod ti procent af de sekventerede prøver, men som ikke er mere smitsom.

Da SSIs Delta-PCR-test ikke kan skelne mellem de to varianter, skal prøverne stadig helgenomsekventeres, før SSI med sikkerhed kan fastslå, om de har fundet endnu et tilfælde af B.1.1.7. En proces, der i selve laboratoriet tager cirka 2,5 dag, som skal lægges oven i analysen af, om en covid-19-test er positiv eller negativ Dertil kommer logistikken i at fragte prøver til laboratorier. Samlet tager det alt mellem fire dage og to uger.

Helt samme udfordring har Eurofins spike-in-test ikke. Ifølge Jacob Sickmann Ransborg tager det fem timer at afgøre, om en covid-19-test er positiv eller negativ, og derefter yderligere to timer, før yderligere en test svarer på, om der er tale om en mutation – og hvilken mutation, der er tale om.

»Alle de prøver, vi tester for vores naboland Sverige, kører med vores PCR-kit, der identificerer to forskellige mutationer. Det er den sydafrikanske og den engelske,« fortæller Jacob Sickmann Ransborg, men der er faktisk mulighed for at måle på flere mutationer, hvis man skulle ønske det.

»Om det er den brasilianske, eller om det er den nye fra USA, som også er på vej,« forklarer Jacob Sickmann Ransborg.

Trods Eurofins PCR-tests evne til at levere hurtigere data om og til bekæmpelsen af B.1.1.7 vil det fortsat være en vigtig opgave at foretage helgenomsekventering, fordi metoden bruges til at opdage helt nye, ukendte virusvarianter.

Heller ikke på dette punkt er Eurofins langsom. Ifølge Eurofins direktør har firmaet mulighed for hurtigt at opdage nye varianter, fordi firmaet har testcentre i 50 lande. Firmaet kan altså opdage en ny variant og udvikle en målrettet PCR-test, mens varianten populært sagt rejser op gennem Europa, inden den kommer til Danmark.

Mere effektiv og mindre ressourcekrævende smitteopsporing

Allan Randrup Thomsen mener, at en test, der hurtigt kan fortælle, hvordan B.1.1.7 udvikler sig, ville løse mange af de problemer, der gør det vanskeligt for myndighederne at vurdere, hvornår og hvordan samfundet kan genåbne, for forsinkelsen af data spiller en rolle i nærmest alle aspekter af kontrollen med B.1.1.7. Det gælder også for smitteopsporingen.

»Den hurtigere information betyder, at vi kan gribe hurtigere ind og stoppe en udvikling, og det betyder så også, at vi måske ikke behøver at banke smitten helt så langt ned, før vi genåbner. Forsinkelsen af data betyder også noget for, hvor præcist vi kan beregne kontakttallet for B.1.1.7, og den betyder noget for smitteopsporing. Forsinkelsen betyder noget hele vejen rundt. Det vil virkelig være en fordel, hvis vi kan få hurtigere information om, hvordan B.1.1.7 opfører sig,« siger han.

Styrelsen for Patientsikkerhed, der står for smitteopsporingen, kalder hastighed for et »afgørende parameter« og vurderer, at opsporingen kan ske mere målrettet, hvis PCR-testen kunne skelne præcist mellem mutationer, som Eurofins test kan.

»Det ville være et stærkt redskab for smitteopsporingen, hvis det blev muligt at få data om specifikke varianter, samtidig med at vi får besked om et positivt prøvesvar. Det ville gøre processen mere effektiv og mindre ressourcekrævende for både den smittede og os. På Færøerne, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed varetager landslægefunktionen, har vi eksempelvis en anden procedure, hvor man kan få en indikation for særlige varianter inden for tre timer efter positivt prøvesvar,« svarer styrelsen i en e-mail til Berlingske.

»Vi vil kunne give de smittede den relevante rådgivning og informere om forholdsreglerne om 14 dages isolation med det samme – første gang vi snakker med den smittede. Som det er nu, ringer vi til alle smittede, når de testes positiv for covid-19. Først senere får vi svar på, hvor mange af de smittede, der er smittet med en særlig virusvariant,« lyder det i styrelsens mailsvar.

Den manglende mulighed for at skelne mellem den rumænske eller britiske variant gør, at smitteopsporingsenheden for en sikkerheds skyld må behandle tilfældene, som om de alle sammen havde den mere smitsomme B.1.1.7.

Allan Randrup Thomsen uddyber problemet.

»I smitteopsporingen er det også en fordel med præcise informationer. Hvis du agerer på SSIs delta-PCR, så får du en masse overarbejde, fordi man så ikke ved, om det er B.1.1.7 eller den rumænske variant. Det ville være mere effektivt, hvis man kun skulle beskæftige sig med med den britiske variant,« siger han.

Berlingske har forsøgt at få SSI til at forholde sig til tilbuddet fra Eurofins. Tilbuddet består også af hjælp til sekventering, men her har SSI ikke behov for hjælp, fordi man allerede har tilstrækkelig kapacitet, skriver SSI i et mailsvar. SSI har ved redaktionens afslutning ikke svaret på, hvordan man forholder sig til Eurofins tilbud om PCR-test, der kan skelne mellem for eksempel den britiske og rumænske variant.

Men seruminstituttet har selv et nyt værktøj på vej.

»Det forventes, at der implementeres en ny og hurtig metode, der kan skelne de enkelte varianter fra hinanden i uge 5,« oplyser Statens Serum Institut.