Potenspillen Viagra er måske effektiv mod den frygtede demenssygdom Alzheimers

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier.

Midlet sildenafil, der findes i Viagra, har vist sig effektivt mod Alzheimers. De amerikanske forskeres studie mangler dog at blive efterprøvet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liu Jin/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

God morgen. Velkommen til 7. december.

Vil du have dagens vigtigste historier direkte i ørerne, så lyt til Morgenposten – Berlingskes nyhedsoverblik:

Følg Morgenposten på mobil

Byggechef: Hvis du ringer til en håndværker inden 1. april, bliver det til overpris

Håndværkerfradraget forsvinder 1. april 2022. Men det vil ikke mindske ventelisterne hos landets håndværkere, mener Daniel Dylewski, der ejer håndværksfirmaet Total Enterprise ApS i Ringsted. Ifølge Børsen havde 42 procent af virksomhederne i byggebranchen mangel på arbejdskraft i november.

Daniel Dylewski siger til avisen:

»Folk er jo ikke dumme og vil prøve at få ordnet det, de skal, inden 1. april, så de kan få et fradrag. Og jeg er da sikker på, at i februar og marts vil kunderne tigge og bede om at få lavet en opgave, inden fradraget forsvinder.«

Han har rigeligt at lave, siger håndværksmesteren.

»Jeg er da ret sikker på, at ringer du til en anden håndværker med en opgave inden 1. april, så bliver det nok til en overpris, hvor du så kan tage mod den pris eller lade være med at få opgaven udført.«

Læs artiklen her.

Viagra beskytter måske mod Alzheimers

Et nyt studie, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Ageing, viser, at det aktive stof sildenafil i Viagra sandsynligvis kan forhindre den dødelige hjernesygdom Alzheimers. Det skriver Politiken.

Forskerne, der står bag studiet, er nået frem til deres resultat ved at nærstudere syv millioner amerikaneres sundhedsforsikringssager. Folk med recept på sildenafil viste sig at have 69 procents mindre risiko for at udvikle Alzeimers. I laboratoriet bekræftede forsøg sildenafils positive egenskaber, ikke kun på mænds rejsingsproblemer, men også når det gælder at forhindre demenssygdommen Alzheimers.

Direktør i Alzheimersforeningen, Nis Peter Nissen, siger til Politiken:

»Som patientforening siger vi »Go for it«. Vi mangler i den grad medicin på området, og hvis vi kan nedsætte risikoen for Alzheimers ved at udvikle medicin på baggrund af Viagra, så er det en smutvej, der er hurtigere end at udvikle helt ny medicin.«

Læs hele Politikens historie her.

Viagras aktive stof sildenafil kan måske vise sig at være effektiv mod demenssygdommen Alzheimers, viser amerikansk studie. Fold sammen
Læs mere
Foto: DANIEL ACKER.

Helt ny TV 2-kanal kun for hovedstaden

Af egen avl fra Pilestræde kan Berlingske fortælle, at De Konservative mener, at TV 2 Lorry dækker for mange kommuner til, at skatteyderne får nok public service for pengene. Det skriver partiet i et nyt medieudspil. Derfor bør der oprettes en ekstra regional TV 2-kanal på Sjælland. Det er en del af en pakke, hvor partiet ønsker mere lokal journalistik og en »bedre balance« mellem private og statsfinansierede aktører.

»Nærdemokratiet er så pokkers vigtigt at sikre. Derfor synes vi, det giver rigtig god mening at dele TV 2 Lorry op i to og samtidig sikre, at alle TV 2-regioner får den samme finansiering,« siger De Konservatives medieordfører, Birgitte Bergman.

De Konservative, og partiets medieordfører, Birgitte bergman, mener TV 2 Lorry dækker for mange kommuner. Derfor har man et forslag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann.

Borgmestre jaloux på sundhedsvæsenet

Det er ikke kun i regionerne, at sundhedspersonalet er hårdt presset – og derfor bør Folketingets vinterhjælpepakke favne bredere.

Sådan lyder kritikken fra flere borgmestre, efter det står klart, at kommunerne hverken er nævnt eller får tildelt penge til at løse sundhedsudfordringerne i den stort opslåede vinterhjælpepakke, der tilfører sundhedsvæsenet en kapitalindsprøjtning på en milliard kroner som en del af finansloven for 2022. Det skriver TV 2 Lorry.

Flere borgmestre i hovedstadsområdet er utilfredse med, at de går glip af pengene fra vinterhjælpepakken, fordi der også løses mange sundhedsopgaver i kommunerne, og manglen på sygeplejersker og sosupersonale også mærkes her.

»Det bliver et ulige sundhedsvæsen, når regionerne får penge, mens vi hverken får penge eller anerkendelse for de opgaver i sundhedsvæsenet, som vi står med,« siger borgmester i Helsingør, Benedikte Kiær (K), til TV 2 Lorry.

Læs historien her.

Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) mener, det bliver en ulige kamp om sundhedspersonalet, når regionerne får penge, mens kommunerne hverken får anerkendelse eller penge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup.

Du skal også have de seneste danske coronatal:

Det sker i dag

Mette Frederiksen og Nick Hækkerup i åbent samråd om af e-mails og sms-beskeder. Folketingets Retsudvalg har statsminister Mette Frederiksen (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd. Udvalget har bedt ministrene redegøre for henholdsvis Statsministeriets og Justitsministeriets retningslinjer for opbevaring, adgang og backup af slettede e-mails og tekstbeskeder.

Fans og publikum giver pris. Prisuddelingen »People's Choice Awards« hylder årets bedste præstationer inden for film, tv, musik og popkultur. Den amerikanske sanger Justin Bieber er nomineret i ti kategorier. I år er det 47. gang, at prisoverrækkelsen finder sted, og det er publikum og fans, der bestemmer, hvem der skal vinde ved at stemme online. Prisuddelingen finder sted i The Barker Hangar Airport i Santa Monica, USA.

80 år siden Pearl Harbor blev angrebet. Det er i dag 80 år siden, at Japan angreb den amerikanske flådebase Pearl Harbor på Hawaii. Det udløste krig mellem USA og Japan. Kort efter erklærede Nazityskland også krig mod USA, som nu gik ind i krigen på de allieredes side.

Topmøde mellem Biden og Putin. USAs præsident, Joe Biden, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, mødes i dag tirsdag til et virtuelt topmøde. Et vigtigt punkt på dagsordenen er sagen om den russiske troppeopbygning ved Ukraine. Mødet ventes at finde sted om aftenen dansk tid.