Politikere førte valgkamp på betalt orlov: »Reglerne er alt for gavmilde«

Flere kommunalpolitikere i København førte folketingsvalgkamp, mens de var på betalt orlov fra Borgerrepræsentationen. »Helt ude i hampen,« siger forsker. Også de berørte politikere efterlyser strammere regler. Minister er efter flere sager klar til »servicetjek« af reglerne.

Der stemmes til folketingsvalget 5. juni 2019. Her på Københavns Rådhus - hvorfra nogle medlemmer af Borgerrepræsentationen tog orlov med løn for at kunne passe deres valgkamp andetsteds. Nu efterlyser de selv smidigere regler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Forestil dig, at du stiller op til Folketinget for et politisk parti, og du har et deltidsarbejde ved siden af dit folketingskandidatur. Når valget bliver udskrevet, kigger du forbi din chef og siger: »Jeg er væk de næste fem uger for at føre valgkamp. Du overfører bare fuld løn, mens jeg er væk. Hej, hej.«

Nok en utænkelig situation på det almindelige arbejdsmarked, men det er reelt virkeligheden for kommunalpolitikere, som tager orlov fra deres byrådsarbejde for at føre folketingsvalgkamp.

I foråret tog flere medlemmer af Borgerrepræsentationen i København orlov - med løn - fra deres poster, mens de førte valgkamp om pladserne i Folketinget.

Eksemplerne stiller endnu en gang spørgsmål ved, om de folkevalgte har for mange særordninger, og om kommunalpolitikeres mulighed for betalt orlov er for lukrativ sammenlignet med de generelle vilkår på arbejdsmarkedet.

I forvejen raser debatten om den sygemeldte teknik- og miljøborgmester i København, Ninna Hedeager Olsen (EL), som har været på sygeorlov fra sin post siden april og foreløbig frem til 25. september. Indtil den forløbne uge uden lægeerklæring - og med en månedsløn på over 100.000 kr.

Vederlaget til menige medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation og landets øvrige byråd er naturligvis betydeligt lavere end borgmesterens. I Borgerrepræsentationen får medlemmerne 11.070 kroner om måneden plus diverse mindre tillæg. Men flere politikere peger alligevel på, at reglerne om orlov for kommunalpolitikere bør ændres, så det bliver nemmere for det enkelte medlem af en kommunalbestyrelse at frasige sig vederlag i en orlovsperiode.

Vanopslagh på orlov: »Jeg er enig«

Liberal Alliances nyslåede partileder Alex Vanopslagh var en af de københavnske lokalpolitikere, som tog orlov i forbindelse med folketingsvalgkampen. Han var væk i lidt over syv uger fra 28. april til 19. juni, og han opretholdt sit vederlag under orloven.

Vanopslagh fortæller, at han ikke havde tid til det kommunalpolitiske arbejde, fordi han også havde fuldtidsjob samtidig med, at han skulle føre valgkamp.

»Jeg spurgte, om jeg kunne frasige mig vederlaget for arbejdet i Borgerrepræsentationen, mens jeg var på orlov, og det var der ikke mulighed for. Men hvis muligheden havde været der, så havde jeg gjort det. Det burde være muligt at frasige sig lønnen i den situation,« siger han.

Alex Vanopslagh fik løn fra Københavns Borgerrepræsentation, men var på orlov, idet han førte valgkamp til Folketinget. »Det burde være muligt at frasige sig lønnen i den situation,« siger han selv om reglerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen.

Kan du forstå, hvis nogen synes, at det er lidt for lukrativt, at man kan tage orlov med løn fra politisk arbejde for at føre valgkamp?

»Jeg kan sagtens forstå det og er enig i den konkrete sag,« siger Alex Vanopslagh.

Knuth: »Reglerne virker unfair«

Venstres Grønlandsordfører Marcus Knuth har været medlem af Borgerrepræsentationen siden begyndelsen af 2018.

To dage efter daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskrev valget 7. maj 2019 tog Marcus Knuth orlov med løn fra det kommunalpolitiske arbejde. En orlov, der så vidt vides stadig gælder.

Til Lolland-Falsters Folketidende forklarede han i juni, at det er uafklaret, om han vender tilbage til det kommunalpolitiske arbejde. Han får dog kun vederlag de første tre måneder på orlov.

Henning Jørgensen, professor i offentlig forvaltning, Aalborg Universitet

»Det er helt ude i hampen i forhold til de normer, der gælder for almindelige mennesker, og som folk føler er rimelige.«


Det har ikke været muligt at få et interview med Marcus Knuth, men i en SMS udviser han forståelse for kritikken af, at man kan tage betalt orlov for at føre folketingsvalgkamp.

»Jeg er helt enig i, at reglerne virker unfair. Jeg mener, at reglerne ganske enkelt bør være, som jeg er vant til fra mit arbejde i Folketinget. Her kan man altid søge orlov - det er bare uden vederlag,« skriver Marcus Knuth.

Umuligt at sige nej tak til løn

Chefforsker ved DMJX, Roger Buch, bekræfter, at det er nærved umuligt at frasige sig sit byrådsvederlag i en orlov, hvor man varetager private interesser.

Kan en politiker ikke bare gå ned på lønkontoret og sige »nej tak, I skal ikke udbetale noget, brug pengene på daginstitutionerne i stedet«?

»Nej. Når man udbetaler vederlag i kommunerne, så udbetaler man efter lovens bogstav. Det er lovmæssig korrekt forvaltning. Men det er jo ikke ikke forbudt at give gaver. Man kan altid forære dem tilbage til kommunen, hvis man vil,« siger Roger Buch.

Venstre-politikeren Marcus Knuth: »Reglerne virker unfair«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup.

Henning Jørgensen, professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet, forklarer, at de gunstige løn- og orlovsregler for politikere blandt andet er der for at beskytte politikerne mod pression, og fordi politikere traditionelt er blevet regnet som særligt udsatte »lønmodtagere«, fordi de kan miste jobbet uden varsel, og kan have svært ved at finde nyt arbejde pga. deres politiske åbenmundethed og lignende.

»Det synspunkt ville da også have noget på sig, hvis man havde dokumentation for, at de var udsat for de her negative hændelser. Men det har vi ikke. Tværtimod,« siger Henning Jørgensen.

»Derfor er der mange i befolkningen, der vil sige, at det er ubehøvlet selvbetjening. Jeg tror ikke, det i længden gavner politikere at have disse særligt gunstige forhold.«

»Reglerne er alt for gavmilde«

Byrådsmedlemmers generøse muligheder for orlov har været diskuteret jævnligt de seneste 20 år. Tommy Petersen, medlem af Borgerrepræsentationen for De Radikale, har været blandt de faste kritikere.

»Orlovsreglerne for folkevalgte i kommunen er alt for gavmilde. Der er tillige meget slappe regler for, hvilken dokumentation man skal fremlægge, og man kan være væk i meget lang tid. Jeg har hørt lokalpolitikere tale om, at de i deres parti benyttede deres orlov som en stressforebyggende ordning,« siger han.

Kommunalpolitik er nu engang et bi-job? Er det ikke fair nok, at man kan få orlov, når der er behov for en ekstra indsats i det civile liv?

»Jeg synes, man skal tage det tillidshverv, borgerne har tildelt en, meget seriøst. Det kan ikke sammenlignes med et fritidsjob. Det er et tillidshverv, som du forhåbentlig er gået ind i med åbne øjne gennem en opstilling og en valgkamp. Hvis man vælger at opretholde fuldt engagement på andre ting, er det ens egen prioritering,« siger Tommy Petersen.

Han mener, at man bør sætte vederlaget op, men til gengæld rense ud i sideordninger og særregler - for politikernes egen skyld.

»Man risikerer, at folk siger »ej, hvor pamperagtigt«, når de hører om disse særordninger. Det kan øge politikerleden,« mener Tommy Petersen.

Stort bøvl

Karen Melchior (R) var indtil for nylig medlem af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, men meldte sig ud, efter hun blev valgt til Europa-Parlamentet. Hun tog orlov en lille måned fra 9. maj til 5. juni 2019 i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet og Folketinget, hvor hun var opstillet begge steder.

Mens hun førte valgkamp, modtog hun samtidig vederlag af Københavns Kommune. Hun forklarer, at det var vigtigt for hende at tage orlov, fordi der på den måde kom en suppleant ind, som kunne varetage hendes politiske opgaver i kommunen.

Valgplakat for Karen Melchior fra Radikale i København under Europaparlamentsvalget og Folketingsvalget. Mens hun førte valgkamp, passede en stedfortræder arbejdet i Københavns Borgerrepræsentation - men Karen Melchior fik stadig honorar. »Hvis man på en nem måde kunne bede om orlov uden løn, så havde jeg gjort det,« siger hun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristian Djurhuus.

»Min forståelse var, at det var forbundet med stort bøvl at arrangere orloven uden løn, og derfor lod jeg være. For mig var det vigtigt, at der kom en anden radikal ind til udvalgsmøderne i stedet for mig, og der var ikke andre muligheder end at søge orlov,« siger Karen Melchior.

Hun kan godt forstå, hvis det vækker debat, at politikere tager lønnet orlov fra en kommunalbestyrelse for at føre valgkamp til Folketinget eller Europa-Parlamentet.

»Det handler om principper, så selvfølgelig kan man stille spørgsmålstegn ved det. Hvis man på en nem måde kunne bede om orlov uden løn, så havde jeg gjort det,« siger Karen Melchior.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S)

»Efter den seneste tids debat om fravær og vederlag, vil jeg bede mit ministerium tage en drøftelse med KL og Danske Regioner i forhold til at give reglerne et servicetjek.«


»Helt ude i hampen«

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) afviser ikke, at der kan være behov for at lave reglerne om, så den enkelte politiker får mulighed for at frasige sig vederlaget i en orlovsperiode.

»At være valgt som kommunalpolitiker er et meget vigtigt hverv. Så efter den seneste tids debat om fravær og vederlag vil jeg bede mit ministerium tage en drøftelse med KL og Danske Regioner i forhold til at give reglerne et servicetjek.«

Henning Jørgensen, professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet, mener, at politikerne kan takke sig selv, når der nu er blæst om deres arbejdsforhold og særregler.

De politiske partier havde nemlig en mulighed for at rydde op i aflønnings- og pensionsreglerne for politikere i 2016, da Vederlagskommissionen afleverede sine anbefalinger, påpeger han.

»Der er intet ulovligt i det, de gør. Men det er helt ude i hampen i forhold til de normer, der gælder for almindelige mennesker, og som folk føler er rimelige,« siger Henning Jørgensen.

Forud for Vederlagskommissionens arbejde fra 2014 til 2016 havde et flertal meldt ud, at de ville støtte op om kommissionens anbefalinger. Men da rapporten lå klar, løb partierne fra forhåndsmeldingen.

»Derfor blev det kun nogle småændringer. Det blev ikke den oprydning på privilegier, som vi snakker om her. Så de politiske partier må selv krybe til korset og sige: Dér svigtede vi,« siger Henning Jørgensen.

Læs et udpluk af, hvad Berlingskes gravegruppe ellers har dækket her.