Politiet til ofre for psykisk vold: »Prøv at gå hjem og tænk dig om«

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, så du kan begynde dagen godt klædt på til morgenkaffen.

Politiet kritiseres for ikke at tage anmeldelser om psykisk vold alvorligt. Modelfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Godmorgen. Velkommen til din, måske, første nyhedsindsprøjtning denne tirsdag.

Først de seneste coronatal.

Bekræftede smittede i Danmark: 13.037 (+91 siden fredag)
Antal, der har overstået smitten: 12.130 (+53)
Bekræftede døde i Danmark: 610 (+1)
Antal døde på verdensplan: 572.428
Antal bekræftede smittede på verdensplan: 13.070.590

Du kan se flere coronatal her.

Rusturen er aflyst og kommer måske aldrig igen

Vi begynder i vores egen forhave. Berlingske kan i dag berige læserne med historien om, at universiteternes rusture for de studerende måske er en saga blot. Vurderingen er, at de traditions- og alkoholrige rusture med lige dele fagligt og socialt indhold i hytter og spejderlejre i fremtiden vil forandre sig i form og indhold.

Det mener formanden for Danske Universiteter og rektor på DTU Anders Bjarklev. Ifølge ham kommer rusturene ligesom alt mulig andet til at forandre sig på grund af coronakrisen. Selv har han aflyst alle rusture på DTU, fordi det bliver svært at leve op til hygiejne- og afstandskrav i forbindelse med coronavirus, siger han til Berlingske.

»I en hytte, hvor der før måske kunne være 120, kan der nu kun være 40. Nu bliver det en alternativ introuge med aktiviteter rundt omkring på campus,« siger DTU-rektoren.

»Men de vil genopstå i en eller anden form. Måske bliver det mere interessebaseret. Nogle vil slå sig sammen om en skitur, andre vil finde sammen om at vandre i det fri, og andre igen vil måske finde sammen om at feste,« siger han.

Næstforperson i Studenterrådet på KU Maria Johansson er bekymret.

»Det, vi er bekymrede over, er, om det kommer til at have en effekt på de nye studerendes sociale liv og deres sammenhold og dermed også på deres faglige liv. De to ting hænger tæt sammen,« siger hun.

Sygeplejersker var utrygge på corona-afdelinger

Politiken kan i dag fortælle om en undersøgelse, hvis foreløbige resultater viser, at skiftende retningslinjer, frygt for at blive smittet og bringe virussen med hjem samt frygt for at blive tvunget på en coronaafdeling under corona-pandemien skabte stor utryghed blandt de omkring 37.000 sygeplejersker på landets hospitaler.

Danske sygeplejersker har væet utrygge under corona-pandemien, viser undersøgelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger.

Undersøgelsen er foretaget af forsknings- og konsulenthuset Defactum under Region Midtjylland, hvor 1.250 sygeplejersker på tværs af landet i maj-juni besvarede et spørgeskema.

53 procent af sygeplejerskerne fortæller, at de har været utrygge på arbejdet på grund af covid-19, heraf var 17 procent »i høj grad« utrygge. 65 procent var i høj eller nogen grad bekymrede for deres nærmeste på grund af arbejdet som sygeplejerske, viser undersøgelsen.

Ofre for psykisk vold ignoreres

Nå ofre for psykisk vold ringer til politiet, tager ordensmagten ofte ikke anmelderen alvorligt. Det skriver Jyllands-Posten.

Avisen fortæller, at nye tal viser, at 100 af 300 anmeldelser om psykisk vold er blevet henlagt uden at føre til sigtelse. Specielt kvinder oplever, at politiet ikke tager dem seriøst, lyder det fra blandt andet krisecentrene.

Ifølge Ingrid Funch Jørgensen, næstformand i Landsforeningen af Kvindekrisecentre (LOKK), får anmelderen ofte at vide, at det sikkert ikke er noget. Andre gange tror politiet, at der er tale om almindeligt husspektakel.

Til avisen fortæller Trine Rønde Kristensen, der er overlæge og leder af Center for Voldsramte, at hun fra patienter hører, at politiet ikke lytter, når de anmelder psykisk vold.

»Det, vi hører forholdsvist tit, er, at de har fået kommentarer som »prøv at gå hjem og tænk dig om« eller »er du nu sikker på, at du vil anmelde?« Det er rigtig svært at få at vide, især når man endelig har taget det svære skridt at henvende sig til politiet,« siger hun.

Tal fra Rigspolitiet og Anklagemyndigheden viser, at siden 1. april sidste år og frem til 1. maj i år har der været 300 politianmeldelser af psykisk vold. Af dem er 100 - svarende til hver tredje - blevet henlagt af politiet uden at have ført til sigtelse. I 37 tilfælde er det sket, uden at der er foretaget efterforskningsskridt.

Hos Rigspolitiet kalder Allan Holm, der er centerchef for Nationalt forebyggelsescenter, det »beklageligt«, hvis ofre for psykisk vold har oplevet ikke at blive taget seriøst. For det skal de, siger han og understreger, at der kan være brug for større viden om psykisk vold, og hvordan man identificerer det i politikredsene.

Borgerlighed er ikke kun for de rige

»Hvis det borgerlige Danmark ender med at henvende sig hovedsageligt til dem, der er bedst stillet, så skal man i hvert fald ikke klage over, at man ikke har flertallet.«

Sådan formulerer Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl, sig i et stort interview med Berlingske, hvor han også kritiserer de borgerlige partiers fokus på skattelettelser for de mest velstillede. På bekostning af velfærden.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, mener ikke, at de borgerlige kan komme til magten, før de indser, at borgerlighed ikke er til for de rigeste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann.

Kristian Thulesen Dahl peger i interviewet på tre konkrete synspunkter, som i hans øjne kan overbevise vælgerne om, at de borgerlige står vagt om velfærden:

1. Den offentlige sektor skal »kunne følge med samfundsudviklingen«, som DF-formanden udtrykker det. Det vil sige, at den »som minimum« skal kunne følge den demografiske udvikling, der blandt andet betyder flere ældre. 2.  En række samfundsopgaver som for eksempel ældrepleje, sygehuse og skoler skal defineres som »offentlige/fælles kerneopgaver«. 3. Betydeligt færre udgifter til ikke-vestlige indvandrere skal, som det sidste, sikre bedre økonomi for de økonomisk dårligst stillede ældre.

GRAFIK

DF er tilbage på 1990er-niveau

Tilslutningen til Dansk Folkeparti ved folketingsvalg samt den seneste Kantar Gallup-måling, i pct.

Eskimoisen får nyt navn

O'Paya bliver det nye navn for ispinden Eskimo. Navneskiftet er besluttet af den fjerde generation i den danske is-familie, der laver Hansens Is.

»Vi lever i en ny tid, hvor der er et godt og sundt fokus på minoriteter og ulighed. Der er kastet nyt lys over, hvad vi kalder hinanden, og hvordan produktnavne kan afspejle en gammel og mere uoplyst tid,« skriver familien i en pressemeddelelse ifølge Ekstrabladet.

Navnet O'Paya er navnet på de kakaobønner fra Nicaragua, som isens chokoladeovertræk er lavet af.

»Vi er spændt på, hvordan folk reagerer på det. Man kan jo blive beskyldt for, at det er knæfald for den politiske korrekthed. Men man kan jo bare slå op i ordbogen, og så kan man se, at det opfattes som en nedsættende tiltale af det oprindelige arktiske folk,« siger Anders Eibye Hansen fra isfamilien til avisen.

Hansens Is skal bruge den sidste emballage, de har tilbage af Eskimo-isen, før isen kommer i butiksfryserne under det nye navn.

Hvorfor Frisko, der laver isen Kæmpe Eskimo, ikke også laver dens navn om, melder historien ikke noget om.

Det sker i dag:

I dag åbner Lykkemuseet i Admiralgade 19 i Indre By i København. Det første af sin slags herhjemme. Besøgende vil angiveligt kunne blive klogere på lykkens anatomi, lykkens geografi, lykkens historie og meget andet lykkeligt. Museet er interaktivt, og gæster kan deltage i eksperimenter med alt fra chokolade og lysterapi til tankeeksperimenter.

Og så er det den franske nationaldag, Bastilledagen, i dag. Den traditionelle festivitas med militærparade i Paris og fejring overalt i Frankrig er dog aflyst på grund af coronakrisen. l stedet afholdes en mindre markering.

Dagens e-mail:

Når en ansat i BBC i fremtiden modtager en e-mail, kan den meget vel være fra »Huw Edwards, he/him« eller »Laura Kuenssberg, she/her«. Det skriver engelske The Times. Med andre ord opfordres BBCs 22.000 ansatte til, når de sender arbejds-e-mail, at tilføje, hvordan de ønsker at blive tiltalt eller omtalt. BBC har omkring 400 transpersoner ansat, som på derved får mulighed for at markere, at de ikke befinder sig vel i de traditionelle kønskasser. Forslaget kommer samtidig med, at det i denne uge er international non-binær uge, der skal synliggøre de mennesker, der ikke identificerer sig som enten mand eller kvinde.

Således oplyst - tak for opmærksomheden.