Overblik: Disse coronarestriktioner gælder lige nu i Københavnsområdet

Regeringen indfører nu en række tiltag målrettet natteliv og restaurationsbranchen i Københavnsområdet. Men hvilke tidligere tiltag gør sig stadig gældende? Berlingske giver dig et overblik over coronarestriktioner i Københavnsområdet her.

Pressemødet ved Eigtved Pakhus tisdag d. 15. september 2020 bød på flere coronarestriktioner for borgere i Københavnsområdet, der særligt berører restaurationsbranchen og nattelivet.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Hvis du bor i København, kan du nu se frem til endnu flere coronarestriktioner.

I dag meldte sundhedsministeren og sundhedsmyndigheder om yderligere coronarestriktioner, der især rammer rammer nattelivet og restaurationsbranchen i Københavnsområdet. Men hvilke regler gør sig stadig gældende, hvor længe og i hvilke kommuner? Berlingske giver dig her et overblik over coronarestriktioner for Københavnsområdet.

Her er de nye coronarestriktioner:

• Restauranter, barer, cafeer og lignende serveringssteder med bevilling skal lukke klokken 22.00 med virkning fra 17. september 2020.

• Der indføres krav om brug af mundbind eller visir på restauranter, barer, cafeer og lignende serveringssteder – dog ikke, når man sidder ned.

• Der indføres krav til, at restauranter, barer, cafeer og lignende serveringssteder indfører skiltning om, hvor mange personer der maximalt må opholde sig på serveringsstedet.

• Der indføres skærpet fokus på overholdelse af kravet om en meters afstand.

• Bryllupper, konfirmationer og lignende arrangementer bør slutte senest klokken 22.

• Der opfordres til, at andre arrangementer, fester og fejringer i private hjem ikke afholdes med andre end den nærmeste, snævre omgangskreds

• Fremover må kun 500 tilskuere deltage på stadion til superligakampe

Her er de gamle coronarestriktioner, som stadig gør sig gældende:

  • Forsamlingsforbuddet er på 50 personer.

  • Krav om mundbind i offentlig transport.

  • Opholdsforbud i Nørrebroparken fortsætter torsdag, fredag og lørdag fra 18-22 i de fleste dele af prken. Læs de specifikke regler for ophold i poarken her.

  • Der opfordres til øget opmærksomhed på afstandsanbefalinger i det offentlige rum, i restaurations- og forlystelsesbranchen og i kulturlivet, herunder kommende skærpede afstandsanbefalinger til restaurationsbranchen.

  • Der opfordres til at indføre frivillig registrering af kontaktinformationer på gæster i restaurationsbranchen med henblik på udlevering til sundhedsmyndighederne i forbindelse med smitteopsporing.

  • Der opfordres til, at flest mulige aktiviteter foregår udendørs.

  • Det anbefales, at grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser aflyser alle sociale arrangementer.

  • Der opfordres til, at folk arbejder hjemme i videst mulig omfang på offentlige og private arbejdspladser.

  • Der opfordres til at undgå offentlig transport, hvis andre transportmidler er mulige – særligt ved trængsel.

  • Der opfordres til at begrænse trængslen i detailhandlen og skærpe andre smitteforebyggende tiltag i forbindelse med indkøb.

De gamle tiltag forlænges, så alle ovenstående tiltag gør sig gældende til minimum 1. oktober. Coronarestriktionerne gør sig gældende i følgende 17 kommuner:

• Albertslund Kommune

• Ballerup Kommune

• Brøndby Kommune

• Dragør Kommune

• Frederiksberg Kommune

• Gentofte Kommune

• Gladsaxe Kommune

• Glostrup Kommune

• Herlev Kommune

• Hvidovre Kommune

• Høje-Taastrup Kommune

• Ishøj Kommune

• Københavns Kommune

• Lyngby-Taarbæk Kommune

• Rødovre Kommune

• Tårnby Kommune

• Vallensbæk Kommune