Den samlede globale statsstøtte til olie, gas og kul var på 7000 milliarder dollar i 2022, hvilket svarer til syv procent af det globale BNP.

Det viser en analyse fra Den Internationale Valutafond, IMF.

Analysen har til formål at give en evaluering af statsstøtten til fossile brændstoffer på nationalt, regionalt og globalt niveau.

Den eksplicitte statsstøtte, som er underbetaling for forsyningsomkostninger, er mere end fordoblet siden 2020.

Den udgør dog stadig kun 18 procent af den samlede støtte, fremgår det af analysen.

Den implicitte statsstøtte, som repræsenterer omkostningerne ved skader forårsaget af fossile brændstoffer gennem klimaændringer og luftforurening, udgør 80 procent af det samlede beløb.

Ifølge Ian Parry, der er ledende ekspert på miljø- og finanspolitik hos IMF, skal der ske ændringer på området.

»Nedskæring i statsstøtten til fossile brændstoffer skal være omdrejningspunktet i indsatsen over de næste par år for at komme på rette spor med at begrænse den globale opvarmning til under 2 grader,« siger Ian Parry, der er ledende ekspert på miljø- og finanspolitik hos IMF til nyhedstjenesten The Guardian.

Han uddyber, at dette ideelt set kan gøres via CO₂-beskatning.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.