Nyt studie: Forbud mod store begivenheder er årsag til lav smitte

Superspredere og større begivenheder er skyld i det meste coronasmitte, viser dansk studie ifølge Politiken.

Sportsredskaber i Fælledparken på Østerbro i København, fredag den 17. april 2020. På grund af frygt for coronavirus, COVID-19, er der afspærret med rødt og hvidt tape, da brugerne ikke må komme for tæt på hinanden.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Ganske paradoksalt har genåbningen af Danmark indtil videre ikke ført til øget smitte med coronavirus i befolkningen.

To danske forskere mener nu at have forklaringen: Det er et lille antal mennesker og et lille antal større begivenheder, der er årsagen til langt den meste smitte.

Det skriver Politiken.

Det er pandemiforsker og professor i folkesundhed ved Roskilde Universitet Lone Simonsen og Kim Sneppen, professor i biokompleksitet ved Niels Bohr Institutet, der står bag studiet.

Studiet har ifølge Politiken forsøgt at modellere ny international viden om, at ti procent af befolkningen ser ud til at stå for 80 procent af smittespredningen.

Konkret er de to danske forskere kommet frem til, at det er de såkaldte superspredere, der står for størstedelen af smitten. Og dem er der ganske få af.

En superspreder er en smittet person, der smitter mange andre. Om supersprederne skyldes biologiske faktorer, uheldig timing, social adfærd, eller at de indgår i særlige risikable begivenheder, ved forskerne endnu ikke, skriver Politiken.

Samtidig viser studiet, at smitten i høj grad sker ved store begivenheder, eksempelvis festivaler og koncerter.

Og fordi Danmark fortsat har forbudt større arrangementer, har man også begrænset superspredernes maksimale antal kontakter med andre.

»Vores forskning bekræfter, at superspredere er en vigtig motor i epidemien, og forklarer, hvorfor smitten ikke er gået op, efter at vi åbnede for samfundet«, siger Lone Simonsen til Politiken.

Kim Sneppen siger samtidig til avisen, at man kan holde smitten nede, ved at undgå store forsamlinger i samfundet.

Studiets modeller viser også, at det er mindre vigtigt at lukke skoler og arbejdspladser, hvor kontaktfladerne er de samme hver dag.

Lone Simonsen nævner over for Politiken studenterkørsel som et eksempel på, at mindre begivenheder ikke har den store betydning i forhold til smitte.

Hun er således ikke så bekymret for, at 30 unge skal køre sammen i studentervogn.

Hun bliver først bekymret, hvis vognen standser på Kongens Nytorv, og studenterne mødes med tusind andre studenter, lyder det.

/ritzau/