Nu skal de så udskældte kviktest redde os igennem epidemien. Ét sted må det ikke ende, advarer professor

Snart skal en halv millioner danskere kunne kviktestes dagligt. To eksperter er ikke i tvivl om, at det giver mening. Kviktest kan nemlig noget helt særligt. Med de rekordhøje smittetal bliver det en kunst at værne om sygehuskapaciteten. Men det må ikke ende i ny stor nedlukning, mener professor.

Nu skal der podes endnu flere i private testcentre. En god idé, siger eksperter. Her er Copenhagen Medicals testcenter i Fælledparken.  Linda Kastrup

Efter undervejs i epidemien at have været ude i kulden får de private kviktestoperatører nu en helt afgørende rolle i de kommende vintermåneder.

Imens presset på den offentlige pcr-testkapacitet bare stiger, vil regeringen og sundhedsmyndighederne forstærke brugen af kviktest over de næste måneder. Og det giver virkelig god mening, påpeger eksperter.