Nu smittes så mange, at test ikke kan styre epidemien: »Vi er simpelthen ved at miste grebet«

Smittetrykket er nu så højt i Danmark, at myndighederne ser sig nødsaget til at ændre reglerne. Dermed må vi erkende, at det bliver overordentligt svært at kontrollere epidemien, advarer eksperter. En »giftig« situation kan udfordre sygehusvæsenet henover julen.

 
Flere vacciner, mindre byliv og en ændret strategi. Se udmeldingerne fra pressemødet 17. december. Video: Ritzau Scanpix. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Gang på gang har regeringen anråbt det danske testsetup som værende i verdensklasse.

Men nu advarer flere eksperter om, at testkapaciteten ikke er tilstrækkelig til at sikre kontrol med epidemien hen over julen. For få kan testes med de pålidelige pcr-test, og i stedet dirigeres folk over til mere usikre kviktest, der ikke fanger personer med få symptomer.

»Vi må nok indse, at vi ikke har styr på epidemien,« siger Eskild Petersen, professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet.

Lyt til artiklen her:

Viggo Andreasen, lektor og forsker i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, er også bekymret.

»Det mest ubehagelige er, at vi har en ringe idé om, hvor hurtigt epidemien vokser. For hvis mørketallet bliver større og større, så vokser epidemien hurtigere, end vi tror, « siger han.

I Region Hovedstaden er der mange steder flere dages ventetid på pcr-test – selv for nære kontakter til smittede – og man fraråder nu folk uden konkret mistanke om sygdom at booke pcr-test. Mandag valgte Sundhedsstyrelsen som konsekvens af den utilstrækkelige pcr-test-kapacitet at ændre retningslinjerne for antallet af nære kontakter, så færre bliver anbefalet at lade sig teste.

Nu er det alene nærkontakter til smittede i husstande, der skal testes, og en af de foreslåede test behøver nu ikke længere at være en pcr-test, lyder det fra styrelsen.

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet, er ud fra det rent sundhedsfaglige hensyn ikke begejstret over de nye anbefalinger om at sænke antallet af nære kontakter, der skal gå i selvisolation, så det alene gælder smitte i husstanden.

Tre gange så mange smittede

For anbefalingen om at droppe en pcr-test på sjettedagen og erstatte pcr-testen på fjerdedagen med en kviktest er et potentielt problem for epidemikontrollen.

»Dér kan vi risikere at slippe en del ud i samfundet, som reelt er smittede, men har så lav en virusload på testtidspunktet, at de ikke bliver fanget i en antigentest,« siger Allan Randrup Thomsen.

Når myndighederne har ændret anbefalingerne, skyldes det dels, at udbuddet af pcr-test ikke kan følge med efterspørgslen. Statens Serum Instituts (SSI) pressetjeneste oplyser, at instituttet aktuelt har en kapacitet på 200.000 daglige prøver. Det er samme niveau som forrige vinter, men smittetallene er mere end tre gange så høje og i kraftig vækst.

Pressetjenesten erkender også, at det niveau ikke er nok til at dække landets daglige testbehov. Derfor henvises blandt andet borgere uden symptomer til kviktest, selvom det ifølge SSI indebærer en stor »usikkerhed« i registreringen af coronavirus. I april i år lavede SSI således en undersøgelse, der viste, at godt halvdelen af coronasmittede havde fået falsk negativ svar i en forudgående kviktest.

Det er potentielt set et stort problem i den nuværende situation med udbredt smitte med omikronvarianten. SSIs direktør, Henrik Ullum, forklarede på et pressemøde 17. december, at mange af de yngre, der har båret smitten frem, formentlig er asymptomatiske. Netop personer uden meget virus i kroppen kan være svære at fange i en kviktest.

Omikronvarianten har forårsaget rekordhøje smittetal. Senest tirsdag, hvor 13.558 blev konstateret smittet med covid-19.

På landsplan har det også resulteret i en tårnhøj positivprocent. Den seneste uge har andelen af positive coronaprøver flere dage ligget omkring den kritiske grænse på fem procent, og i København lå tallet på omkring ti procent.

Det tyder på ifølge eksperter på et stort mørketal.

Et halvt nederlag

Hvor stort mørketallet bliver, og hvor hurtigt det vokser, tør Viggo Andreasen ikke sætte tal på. Men omikron har potentiale til at vokse voldsomt hurtigt, og det gør situationen ekstra »giftig«.

»Det her er endnu mere giftigt, fordi omikron har potentialet til at fordoble sig på to dage, og det vil sige tidoble sig på en uge. Da der går cirka en uge, fra man ville være testet, til man havner på sygehuset, så betyder det, at vi kan risikere at stå med en pukkel, der er op til ti gange så stor, som vi forestillede os,« siger Viggo Andreasen og modererer så sig selv:

»Ti gange er nok en overdrivelse, men du kan godt se problemet, ikke? Hvis vi ikke rigtigt ved, hvad der foregår, og hvor hurtigt smitten spreder sig, så har vi en større pukkel foran os, end vi tror.«

Der er grund til at være bekymret over den nuværende situation, mener også Eskild Petersen, professor i virusinfektioner ved Aarhus Universitet.

»Når positivprocenten nærmer sig fem, tyder det på, at der render smittede rundt i samfundet, som ikke bliver testet, eller som får et falsk negativt svar i kviktest. Vi er simpelthen ved at miste grebet om situationen, fordi vi ikke kan teste nok,« siger Eskild Petersen.

Samtidig sætter han dog også spørgsmålstegn ved, om test overhovedet nytter i en situation som den aktuelle, hvor smitten er så udbredt i samfundet, som det eksempelvis er tilfældet i København.

»For så kan smitteopsporingen heller ikke følge med. Det betyder, at mørketallet er langt højere, end hvad vi ellers bryder os om. Nogle går rundt med få symptomer eller tror måske blot, at de er forkølet, og så risikerer de at smitte andre, fordi vi isolerer færre og ikke kan teste alle,« siger Eskild Petersen, der peger på øget brug af hjemmetest som en oplagt mulighed.

Allan Randrup Thomsen vælger at se pragmatisk ind i den nuværende situation, hvor der er så meget smitte i samfundet.

»Det ville da være ideelt, hvis vi havde en større kapacitet for pcr-test, men der er vi bare ikke nu. Derfor er det trods alt bedre, at folk i lavrisikogruppen bliver dirigeret til en kviktest, end at de slet ikke kan testes. Men det er ikke en halv sejr, men snarere et halvt nederlag,« siger han.

SSI-ekspert ser håb

Berlingske har spurgt Sundhedsministeriet, om den aktuelle situation omkring test er hensigtsmæssigt. Ministeriet oplyser, at der er »fordele« og »ulemper« ved begge testtyper.

»De bør bruges på en måde, hvor de hver bidrager på den bedst mulige måde til at sikre epidemikontrol,« skriver ministeriet og forklarer, at antigentest har den fordel, at de giver et hurtigt svar og kan bruges i en situation, hvor der skal testes hyppigt:

»Herunder i situationer hvor smittespredning kan have alvorlig konsekvenser for personer eller for epidemikontrollen.«

Blandt matematikerne i SSIs ekspertgruppe, der forsøger at lave fremtidsscenarier, som politikerne kan navigere efter, betyder ændringen af teststrategien overfor især nære kontakter en del. Men ifølge Lasse Engbo Christiansen, som er lektor på DTU Compute og en af SSIs modelbyggere, er det ikke uoverkommeligt at justere efter ændringerne.

Forstyrer det ikke dine kurver?

»Jo, og sådan er det, hver gang vi ændrer teststrategi og testadfærd, og det er sket flere gange før. Nu går vi ind i julen, hvor det under alle omstændigheder er meget svært at forudsige, hvordan smitten udvikler sig, fordi det er så afhængigt af danskernes adfærd, så det er endnu en usikkerhedsfaktor,« siger Lasse Engbo Christiansen, som påpeger, at et stort mørketal ikke er det eneste problem.

»Et voksende mørketal er en mulighed, men når vi ser på, hvor mange antigentest, der er til rådighed, og at omikron efterhånden er dominerende, så behøver det ikke at blive et stort problem. Omvendt kan vi også risikere, at positivprocenten bliver kunstigt høj, fordi der vil være færre, der bare bliver testet for en sikkerheds skyld, og flere, som tager en pcr for at bekræfte en positiv antigentest. Reelt vil vi nok se begge dele, og det gør, at vi skal forholde os mere kritisk til smittetal og testdata. Men det er ikke første gang, at vi har haft den udfordring,« beroliger matematikeren, som i øvrigt er fortrøstningsfuld.

»Vi er i den heldige situation, at det ser ud til, at boosterskuddet faktisk virker ret godt i forhold smitte og indlæggelse med omikron, så jeg tror, at hvis vi kan nå hen i januar med tre millioner revaccinerede – vi er allerede over to millioner nu – så tror jeg nok, at vi skal klare den. Jeg har ikke regnet på det, og jeg tager her ikke højde for eventuelle restriktioner. Men jeg tror, at tre millioner revaccinationer kan have en væsentlig dæmpende effekt på smittetallene.«