Godmorgen.

Og velkommen til søndagens nyhedsoverblik på denne kølige februarmorgen, hvor der stadig er god mulighed for en kælketur med ungerne eller en gåtur i det solrige vintervejr.

Men først skal du lige have et overblik over dagens vigtigste nyheder, hvor vi både skal omkring udlændingepolitik, en ny overenskomst, et kig bag kulisserne til den største krise i de seneste årtier, og så skal vi også runde forsvarsminister Trine Bramsens meget omstridte brug af betegnelsen »styrelseschef.«. Der er nemlig kritik fra tre forsvarschefer.

Men allerførst tager vi lige et kort overblik over corona-situationen, som den ser ud lige nu.

De seneste tal for smitte med coronavirus tegner stadig et billede af faldende smitte og ser sådan ud:

Bekræftede smittede i Danmark: 201.186 (413 nye smittede)
Antal indlagte: 382 (23 færre end dagen før)
Antal indlagte på intensiv: 78 (heraf 54 i respirator)
Antal døde i Danmark med påvist covid-19: 2.215 (14 flere end dagen før)
Antal smittede på verdensplan: 105.504.268
Antal døde på verdensplan: 2.301.630
Antal vaccinerede i Danmark: 196.433 (3,37 procent)

Positivprocent: 0,29

Man kan studere alle de danske tal her. Og de internationale tal her.

Regeringen ville undersøge, om traumatiseret pige kunne adskilles fra moderen

Vi begynder på forsiden af Berlingske. Det er måske det mest ømtålelige hjørne i regeringens udlændingepolitiske linje, som Berlingske berører i dag: Spørgsmålet om mulig hjemtagelse af de børn og deres forældre, der befinder sig i fangelejre i Syrien.

Via blandt andet fortrolige dokumenter kan Berlingske fortælle, hvordan regeringen har undersøgt, om det er muligt at hente en traumatiseret fireårig pige hjem fra lejren i Syrien uden også at tage hendes mor og femårige storebror med. Hvis det skulle ske, ville det i så fald være i direkte strid med eksperters anbefalinger for pigen, der er meget tæt knyttet til sin mor og lider af blandt andet angst og natlige mareridt.

Regeringen har siden valget i 2019 direkte modsat sig at hente voksne og børn hjem fra fangelejrene i Syrien med henvisning til en mulig sikkerhedstrussel.

Knud Foldschack er advokat for den traumatiserede 4-årige pige, som kan være på vej hjem til Danmark fra en syrisk fangelejr. Hun lider af angst og natlige mareridt og kan ikke undvære sin mor, men Udenrigsministeriet har forsøgt at splitte de to ad forud for mulig tilbagevenden til Danmark.
Knud Foldschack er advokat for den traumatiserede 4-årige pige, som kan være på vej hjem til Danmark fra en syrisk fangelejr. Hun lider af angst og natlige mareridt og kan ikke undvære sin mor, men Udenrigsministeriet har forsøgt at splitte de to ad forud for mulig tilbagevenden til Danmark. Sofie Mathiassen

Familiens advokat Knud Foldschack håber – og regner dog med – at børnene og moderen kommer hjem til Danmark.

»Det er vel, kogt ned, juraen, konventionerne og retssikkerheden, som her har været i et blodigt slagsmål med den politiske populisme … Jeg håber ikke, jeg er naiv. Jeg håber, at det her er sidste blad i en maratonproces, og at der ikke er flere akter i det her drama.«

Læs hele historien her.

Naiv Kina-politik

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) stiller ikke op til interview om den konkrete sag med den fireårige pige, som han heller ikke vil forholde sig til det.

Til gengæld giver ministeren i Berlingske sit første store interview om Kina og forholdet til den asiatiske stormagt, hvor han blandt andet fortæller, at regeringen vil føre en værdipolitisk udenrigspolitik.

»Helt grundlæggende er det vigtigste for mig at slå fast, at fortidens Kina-politik på mange måder var naiv,« siger Jeppe Kofod i interviewet.

Hvad der skal komme i stedet og hvorfor kan du få et svar på i artiklen her.

Bertelsens sene mails

I Berlingske kan man også læse en længere fortælling om de skelsættende uger og dage op til og efter den historiske nedlukning 11. marts. Artiklen baserer sig på den udredning om coronaindsatsen i Danmark, som professor Jørgen Grønnegaard og flere andre forskere præsenterede forrige uge.

Det er et fascinerende indkig bag kulisserne i blandt andet Statsministeriet, hvor departementschef Barbara Bertelsen spillede en afgørende rolle i udformningen af coronaindsatsen.

Artiklen kommer blandt andet omkring denne nattemail fra den magtfulde embedsmand. Skrevet natten til 11. marts.

»Det er en uvant situation for os som embedsmænd. Men det er dét, god krisestyring går ud på. Handlepligt og forsigtighedsprincip – vel at mærke forsigtighed til fordel for menneskeliv. Hellere gøre for meget end for lidt.«

Læs hele fortællingen her.

Smuthul i nye epidemilov

Vi bliver i sporet for corona og politik. Jyllands-Posten har nemlig nærlæst den nye epidemilov og fundet en interessant historie, der får flere af de partier, som har tilsluttet sig den nye lov, til at undre sig over, hvad de er gået med til.

Selvom den nye lov skulle sikre større demokratisk legitimitet bag indgreb imod coronasmitten, viser det sig, at sundhedsmyndighederne fortsat kan indføre lokale nedlukninger uden at rådføre sig med partierne på Christiansborg.

Det vil eksempelvis betyde, at kommunerne kan blive pålagt at lukke dagtilbud, skoler eller plejehjem.

Læs hele den historie her.

Ny overenskomst for statsansatte

Sent lørdag aften blev der indgået en ny overenskomst for landets cirka 195.000 statsligt ansatte.

Det gælder blandt andet lærere på ungdomsuddannelser og politiansatte.

Den nye aftale, der er indgået mellem regeringen, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Akademikerne, indebærer en lønstigning på 4,42 procent til de ansatte over tre år.

Dertil får medarbejdere, der er fyldt 62 år, ret til en særlig seniorbonus på 0,8 procent af medarbejderens løn.

Om aftalen siger skatteminister Morten Bødskov:

»På trods af de svære omstændigheder, som coronakrisen har bragt med sig, er vi lykkedes med at levere et godt resultat inden for rammerne af den danske model. Vi varetager som parter forskellige interesser, men vi har haft et tillidsfuldt og konstruktivt forløb og vi er enige om vores fælles ansvar for at understøtte velfungerende arbejdspladser i staten. Det vil vi arbejde sammen om i et partnerskab, der skal understøtte den fortsatte udvikling af attraktive statslige arbejdspladser.«

Forsvars- eller styrelseschef?

Vi runder af med en sag, der har skabt politisk debat den seneste uges tid. Som Berlingske beskrev det fredag, er der i Forsvaret udbredt kritik af forsvarsminister Trine Bramsen (S) og hendes brug af betegnelse »styrelse« om Forsvaret og »styrelseschef« om forsvarschefen.

Som chefsergent Jakob Busk udtalte det til Berlingske fredag:

»Når vi går i krig, så går vi i krig for Danmark, for en forsvarschef med en militærfaglig baggrund. Ikke for en styrelseschef. Jeg ville heller ikke drage i krig for Miljøstyrelsen.«

Nu tilslutter tre tidligere forsvarschefer sig over for Danmarks Radio kritikken af ministeren.

Tidligere forsvarschef Christian Hvidt siger sådan her om Trine Bramsens sprogbrug:

»Det gør et afgørende indhug i den kultur, som Forsvaret i århundreder frem til i dag er bygget op om. Nemlig en meget enstrenget kommandostruktur, så man kan tage hurtige beslutninger, når der ikke er tid til at diskutere, siger Hvidt i artiklen, der kan læses her.

Det sker i dag:

Der er ikke det store i den officielle kalender for i dag. For de rejsehungrende skal det dog bemærkes, at der fra i dag indføres krav om coronatest og 10 dages isolation, hvis man rejser fra udlandet og til Danmark. Det gælder for både danske statsborgere og udlændinge, der rejser ind i Danmark. Overtrædelse af reglerne vil kunne straffes med bøde på 3500 kroner i førstegangstilfælde.

Og så bliver valgt en ny politisk leder i Danmark i dag. Alternativet, ja, de findes stadig, vælger nemlig ny leder efter Josephine Fock trak sig i november 2020, fordi opgaven med at samle partiet var for svær. Fem kandidater stiller op som ny leder. En af dem er kendt fra hovedstaden, Franciska Rosenkilde, kultur- og fritidsborgmester fra Københavns Kommune. Mødet finder sted fra 11.30.