Nu åbner SF det store opgør om vores biler: Benzin- og dieselbiler skal udfases om halvandet år

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblikket over dagens vigtigste historier, så du kan begynde dagen med at være godt klædt på allerede til morgenkaffen.

Oprindeligt skulle salget af benzin- og dieselbiler forbydes fra 2030, men nu vil SF have det fremrykket. Det er et af topkravene til klimaforhandlingerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Godmorgen.

Så blev det onsdag, og det er altså nogle lidt stille nyhedsdage i øjeblikket. I går var dagens store nyhedshistorie også en af de mere triste, da den danske komponist Bent Fabricius-Bjerre døde efter kort tids sygdom.

Hvis man ikke allerede har læst Berlingskes nekrolog, kan den læses her.

Heldigvis er der dog også andre nyheder end dødsfald i øjeblikket. I dette nyhedsoverblik skal vi således forbi en interessant analyse om et af regeringens helt store prestigeprojekter, der ser ud til at blive udfordret på sin grundlæggende præmis. Vi skal også dykke lidt mere ned i tallene for optaget på de videregående uddannelse, for der gemmer sig nemlig en undergangsfortælling, som Dansk Industri beskriver som stærkt bekymrende.

Vi skal også høre mere til SFs topkrav til klimaforhandlingerne. Og så skal vi omkring en stor kulturkamp ved spisebordet.

Først skal vi lige have et overblik over coronasituationen i Danmark.

Antal bekræftede smittede i Danmark: 13.577(+30 siden mandag)

Antal, der har overstået smitten: 12.451 (+34 fra siden mandag)

Bekræftede døde i Danmark: 613 (seneste dødsfald var 24. juli)

Antal døde på verdensplan: 659.077

Antal bekræftede smittede på verdensplan: 16.670.063

Du kan se flere coronatal for Danmark her og på verdensplan her

Ikke grund til coronapanik

Vi kan lige kort opholde os ved coronatallene, for efter et par ugers stigning i antallet af nye smittetilfælde viste tirsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut, at der »kun« var registreret 30 nye tilfælde det seneste døgn, og det glæder blandt andre Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør for Statens Serum Institut:

»Det er ret fornuftigt. Det ser i hvert fald ikke ud, som om vi er i noget, der ligner en alvorlig stigning. Så der er ikke meget grund til panik,« siger han.

Dog kan der være visse udfordringer i forhold til at stoppe et eventuelt nyt coronaudbrud. Ganske vist har 800.000 danskere downloadet Smittestop-app’en, men langt fra alle smittetilfælde er registreret, og det er et problem, lyder det fra en overlæge.

»Der skal opregistreres fire-fem gange flere, for at det vil være optimalt. Og så skal man også have mere end hver fjerde til at registrere sig, hvis de bliver smittede,« siger professor og overlæge Thomas Benfield fra Hvidovre Hospital.

Regeringens store valgoplæg er udfordret

Vi begynder det egentlige nyhedsoverblik med en historie her fra Pilestræde. Tænketanken Kraka har kigget nærmere på regeringens store valgoplæg: Forslaget til tidligere pension for nedslidte.

Jesper Kühl, analysechef, Kraka

»Vores analyse viser, at der er en meget svag sammenhæng mellem et langt arbejdsliv og et dårligt helbred som senior.«


Ifølge den uafhængige tænketank Kraka ser det ud til, at regeringen får svært ved at tilgodese dem, der helbredsmæssigt har det største behov for tidligere pension. I hvert fald hvis man lader det længe ventede udspil være bestemt af antallet af år, man har været på arbejdsmarkedet:

»Vores analyse viser, at der er en meget svag sammenhæng mellem et langt arbejdsliv og et dårligt helbred som senior,« siger analysechef Jesper Kühl fra Kraka og tilføjer:

»Det gælder både, når vi ser på indikatorer for fysisk og for psykisk nedslidning. Der er intet, der tyder på, at personer med lang arbejdsmarkedshistorik har det dårligste helbred som seniorer.«

Hele artiklen kan læses her.

Klassiske dannelsesfag er svækket

Medierne er som bekendt forskellige, og det er printforsiderne på Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten gode eksempler på. Kristeligt Dagblad har ligesom Jyllands-Posten kigget nærmere på optaget af nye studerende på et par af de klassiske sprogfag, og selv om tysk og fransk har oplevet en lille stigning, er de stadig de største tabere. Sådan er vurderingen fra blandt andre Dansk Industri i Kristeligt Dagblad.

Underdirektør Mette Fjord Sørensen har absolut ikke armene over hovedet over årets optag på sprogstudierne.

»Hovedpinen er, om vi fremadrettet har lærere nok til at undervise vores gymnasieelever i sprog, for har vi ikke det, kan jeg da godt stå og råbe ovre fra den anden side, at vi har brug for it-uddannede, som kan tysk, og økonomer, der kan fransk. For hvis de ikke har haft sprog i gymnasiet, hvordan skal de så nå at lære det? Vi kan ikke nøjes med at kunne engelsk,« siger hun i historien, der kan læses i sin helhed her.

Få overblikket - hver dag


I dagens overblik giver Berlingske dig hver dag et overblik over de seneste udviklinger fra ind- og udland, samt dagens vigtigste historier. Med nyhedsbrevet Berlingske Morgen vil du hver morgen modtage overblikket i din indbakke.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver dag sender mig et nyhedsbrev med de seneste nyheder fra ind- og udland og vigtigste historier om coronavirussen. Nyhedsbrevet kommer hver dag, kl. 7 i hverdagen og kl. 8 i weekenden. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Jyllands-Posten har en anderledes positiv historie om de nye uddannelsestal på sin forside. Historien handler, om at flere kvinder i år er blevet optaget på de tradionelle mandefag, og det er en glædelig nyhed, lyder det fra erhvervslivet og uddannelsesministeren:

»Vi har brug for, at vi samlet set får uddannelser med mindre stereotype kønsforskelle. Både så der er frihed for den enkelte til at træffe sit valg, for uanset hvad man brænder for og uanset køn, skal man være velkommen på et studie. Men også fordi vi kan se, at det i særlig grad er fagene med mangel på arbejdskraft, der døjer med en skæv balance,« siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Læs hele sagen her.

SF åbner opgør om vognparken

I Politiken lancerer regeringens støtteparti SF et opsigtsvækkende forslag om at forbyde salget af de fleste af nutidens mest solgte biler allerede om halvandet år.

Regeringen har tidligere foreslået en udfasning af benzin- og dieselbiler i 2030. Det skal rykkes frem til 2028, mener SF, og allerede fra 2022 skal de største benzin- og dieselslugere ud af salg. Det er et af partiets hovedkrav, når partierne skal mødes til forhandlinger om klimaindsatsen på transportområdet efter sommerferien.

Det har ellers været fremme, at et nationalt forbud vil stride imod EU-regler, men så må man finde en løsning på det, lyder det fra SFs klimaordfører, Signe Munk:

»For os at se kommer klimaet først, og derfor må man jo tage den diskussion i EU«, siger Signe Munk til Politiken.

USA registerer højeste daglige coronadødstal siden maj

Med næsten 1600 dødsfald har USA registreret sit højeste daglige antal dødsfald siden midten af maj måned. USA har det seneste døgn registreret 1592 coronarelaterede dødsfald.

Det viser tal fra Johns Hopkins University ifølge AFP natten til onsdag dansk tid. Tallet er det højeste daglige antal døde, som USA har registreret siden midten af maj.

Samtidig runder antallet af nye smittetilfælde igen 60.000. Tirsdag meldte fire delstater i det sydlige og vestlige USA om dagsrekorder for antallet af døde, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det drejer sig om Arkansas, Florida, Montana og Oregon.

I Texas har antallet af smittetilfælde rundet 400.000, og i Californien kæmper især delstatens latinamerikanske befolkning med følgerne af coronapandemien.

Læs mere her.

Må man sidde med telefonen ved spisebordet?

Vi slutter nyhedsoverflyvningen med en klassisk dannelsesdiskussion om god bordskik.

Nye tal fra Arla Fonden viser, at 80 procent ad de adspurgte har et princip om, at man ikke tager mobiltelefoner, tablets og computere og lignende med til bords.

Lektor i sensorik og forbrugervidenskab og ekspert i børns smag ved KU FOOD, Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, Annemarie Olsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Oscar Scott Carl.

Man kan omvendt sige, at 20 procent af familierne ikke har rammer for at spille spil, være på sociale medier eller skrive og læse beskeder, mens man spiser.

Det er lige lovlig mange, mener lektor i sensorik og forbrugervidenskab og ekspert i børns smag ved KU FOOD, Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, Annemarie Olsen.

»Det er et højt antal. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis 20 procent af familierne har et løst forhold til brug af elektronik under måltidet. Måltidet har en stærk social funktion, og hvis man er aktiv online, er det svært også at være tilstede, hvis man mere går op i at sidde og tjekke Facebook, Instagram eller TikTok,« siger hun i historien, der kan læses her.

Det sker i dag

Som nævnt indledningsvist i nyhedsoverblikket er det en temmelig nyhedsfattig periode, vi befinder os i.

For fodboldelskere kan det nævnes, at der klokken 20 i aften er fodbold i Aarhus, når AGF og OB dyster om den sidste plads i kvalifikationen til Europa League.

For elskere af nyheder – og følgere af coronasituationen – kan det nævnes, at Statens Serum Institut som altid i hverdagene publicerer nye tal om antallet af smittede, indlagte og døde. Det foregår her.

Ellers er der altså ikke rigtig planlagt det store. Vejret ser heller ikke prangende ud, så læs en god bog, hvis du har ferie. Og hold dig opdateret på Berlingske.dk. Vi skal nok have masser af nyheder alligevel.