Norsk-iraner dømt for at hjælpe iransk efterretningstjeneste med attentatplaner i Danmark

Den såkaldte iranersag er netop afgjort ved Retten i Roskilde, hvor en norsk-iraner er fundet skyldig i at spionere og samarbejde med en iransk efterretningstjeneste om planlægning af et drab i Danmark. Han idømmes syv års fængsel.

Store dele af trafikken i landet blev 28. september 2018 lukket ned i en aktion, der skyldtes danske politimyndigheders frygt for iranske attentatplaner på dansk jord. Fredag blev den såkaldte iranersag afgjort ved Retten i Roskilde. Arkivfoto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Der er netop faldet dom i en opsigtsvækkende sag om mellemøstlige magters stridigheder på dansk jord og en politiaktion, der lukkede trafikken ned i store dele af Danmark i 2018:

En 40-årig norsk-iraner er fundet skyldig i at spionere og samarbejde med en iransk efterretningstjeneste om at forberede og planlægge et attantat mod en eksiliraner, som bor i Ringsted.

Sådan lyder afgørelsen ved Retten i Roskilde.

Fredag eftermiddag har rettens dommere og nævninge takseret det til syv års fængsel. Forsvarsadvokat Michael Juul Eriksen oplyser, at sagen ankes til landsretten.

Dermed er der sat foreløbigt punktum i en sag, som Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, har beskrevet som uden sidestykke i nyere dansk retshistorie.

Sagen trækker spor fra Midtsjælland til Mellemøsten.

Målet for attentatplanerne var lederen af organisationen Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahvaz (ASLMA), som bor i Ringsted. Medlemmerne af ASMLA ser sig som en modstandsbevægelse, der kæmper for en selvstændig stat i det sydvestlige Iran og mod et styre, som de sammenligner med den tyske overmagt, der besatte Danmark 1940-1945.

Det iranske styre ser bare ASMLA som terrorister.

Det var de danske politimyndigheders frygt for iranske attentatplaner mod ASMLA, der var årsagen til, at trafikken i store dele af Danmark blev lukket ned i en gigantisk politiaktion, der foregik fredag eftermiddag 28. september 2018.

Attentatplanerne var også årsagen til, at Danmarks daværende udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), sammen med en række andre europæiske lande, der også havde haft uønsket besøg af iranske kræfter, senere samme år indførte sanktioner mod Iran.

PET ransagede, mens norsk-iraneren spiste morgenmad

Norsk-iraneren blev i oktober 2018 pågrebet i Göteborg. Under et retsmøde i Roskilde kom det f.eks. frem, at danske efterretningsfolk hemmeligt havde ransaget hans værelse på Scandic i Ringsted, mens den 40-årige spiste morgenmad i hotellets restaurant.

Det gav efterretningsfolkene 22 minutter, hvor de bl.a. fandt et Nikon-kamera med et hukommelseskort, som de kopierede, fotograferede og satte tilbage i kameraet.

Anklagemyndighedens påstand er, at norsk-iraneren var i Danmark for at forberede et attentat på ASMLA-lederen og har bl.a. henvist til likvideringer af ASMLA-kræfter i Holland.

På hukommelseskortet fandt efterretningstjenesten 83 billeder, som senioranklager Søren Harbo under et retsmøde klikkede igennem på en storskærm i Retten i Roskilde. Billederne viser den bygning i Ringsted, som ASMLA-lederen bor i, og vejene i området.

Oplysningerne om det formodede offers bopæl og hans hustrus færden gav norsk-iraneren ifølge anklagemyndigheden videre til en iransk efterretningsagent.

Omvendt har norsk-iranerens forsvarer, advokat Michael Juul Eriksen, argumenteret, at beviserne er diffuse. At der f.eks. mangler konkrete oplysninger, der underbygger, at et attentat skulle ske i Ringsted. Og at hele sagen kort sagt ikke holder en meter.

I sidste uge gjorde advokaten ifølge Ritzau gældende i retten, at det er normalt, at efterretningstjenester er aktive på andre landes territorier.

»At der indsamles oplysninger om en person, er ikke ensbetydende med, at vedkommende også skal dræbes,« sagde Michael Juul Eriksen.

Tre ASMLA-folk er nu også anklaget for terror

Men sagen har et andet vildt spor om ASMLA-medlemmer i Danmark:

7. november 2018 blev tre ledende medlemmer af organisationen sigtet for at billige et terrorangreb, der fandt sted i Iran 22. september mod en parade, der markerede 38-årsdagen for indledningen på Irans lange, blodige krig mod Irak.

Iranske soldater fra en militærparade søger skjul under et angreb i den iranske by Ahvaz, hvor mindst 26 blev dræbt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morteza Jaberian/EPA/Ritzau Scanpix.

Ahvaz er en by i den olierige provins Khusistan, der grænser op til Irak og Den Persiske Golf i det sydvestlige Iran. Her bor en stor minoritet af sunnimuslimske arabere i det ellers shiamuslimske land.

Sagen tog en uventet drejning, da de tre ASMLA-medlemmer 3. februar 2020 blev anholdt og sigtet for at have spioneret i Danmark på vegne af Saudi-Arabien.

Midt- og Vestsjællands Politi fortsatte i samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET) efterforskningen, og 10. juni rejste myndighederne på baggrund af nye fund i efterforskningen terrorsigtelser mod de tre personer »for at have finansieret og fremmet terror i Iran, herunder i samarbejde med en saudiarabisk efterretningstjeneste«.

De tre ASMLA-medlemmer er fortsat varetægtsfængslede.