Hun har venstrefløjens fulde opbakning, og hun har sat brand i en debat ved med stor kraft at fremføre regeringens forslag om, at det fremover ikke længere skal være muligt at trække overskud – profit – ud af de private virksomheder, der leverer ydelser til især danske kommuner på det sociale område.
Det er dog højst usikkert, om social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) kan få flertal for forslaget i Folketinget.
Støttepartiet Det Radikale Venstre er meget skeptisk, og det samme er Dansk Folkeparti, der er det andet parti, som kunne tænkes at ville levere stemmer til et forbud mod profit.
Begge partier har været til indledende sonderinger hos Astrid Krag om forslaget, som vil påbyde 258 private virksomheder at lukke eller at omdanne sig til selvejende nonprofitorganisationer.
Den øvrige borgerlige blok – Venstre, de Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige – er imod regeringens forslag.
Den Radikale socialordfører, Rasmus Helveg Petersen, mener, at der er tale om en dårlig idé.
»Forslaget vil have en vidtgående negativ betydning for borgere, der er på de institutioner, som forslaget omfatter. Der er cirka 3.000 borgere, der benytter private tilbud, som risikerer at lukke. Jeg har endnu ikke set nogen plan for, hvordan man sørger for, at de får et nyt tilbud eller kan blive, hvor de er. Det er en større ting at udsætte svage borgere for den usikkerhed af ideologiske grunde,« siger han og tilføjer:
»Når vi har private tilbud, er det blandt andet fordi, de er fleksible og hurtige, og fordi kommunerne ikke har ønsket selv at opbygge den kapacitet. Vi skal ikke have en ensretning, hvor det kun er kommunale tilbud, der er der.«
De Radikale har været med til at skrive et muligt indgreb mod profit ind i det forståelsespapir, der sidste sommer blev udarbejdet som grundlag for Mette Frederiksens regering.
»Vi har skrevet, at vi vil være med til at undersøge mulighederne for at forhindre profit på den mest hensigtsmæssige måde. Det er ikke hensigtsmæssigt at kaste 3.000 borgere ud i nye tilbud uden at have en plan for det,« siger Rasmus Helveg Petersen.
I Dansk Folkeparti siger socialordfører Karina Adsbøl, at Astrid Krag ikke har flertal for sit forslag, som det ser ud lige nu.
»Som forslaget ligger, har jeg en sund skepsis over for, om det er den rette måde at gøre det på. Og det synes jeg ikke, at det er. Vi vil gerne vide, hvor mange der er af de såkaldte børnehjemsbaroner, som ministeren vil have stoppet, og hvor meget overskud, der bliver hevet ud. Der er rigtigt meget, vi mangler svar på – også om, hvordan det rammer borgerne,« siger Karina Adsbøl og advarer imod »et ideologisk korstog mod de private«.
Begge partier sidder dog stadig med ved forhandlingerne, og både de Radikale og Dansk Folkeparti er positive over for en indsats, der kommer meget store udbetalinger og overnormale profitter til livs.
Den anden del af regeringens initiativ handler om, at styrke socialtilsynets rolle og muskelkraft over for private udbydere.
Venstres socialordfører, Marie Bjerre, mener ikke, at forslaget har noget at gøre med at sikre bedre kvalitet.
»Det handler kun om, at man vil begrænse de private udbud. Vi er tvivlende over for, om der er kapital nok til, at disse tilbud skal overtages af selvejende fonde. Risikoen er, at vi vil se en bølge af konkurser med den konsekvens, at det offentlige må overtage dem – det får vi ikke bedre og billigere tilbud af. Derfor er vi meget kritiske over for det,« siger Marie Bjerre og tilslutter sig i øvrigt ønsket om at styrke tilsynet – også med det offentlige.
Berlingske har skriftligt stillet Astrid Krag og hendes ministerium spørgsmål om, hvad forslaget betyder for beboerne, der benytter tilbudene i dag.
»Det er kommunens ansvar, at de borgere, der har brug for ophold i et socialt tilbud, også får det (forsyningsforpligtelsen). Den pligt kan i dag opfyldes ved brug af kommunale, regionale og private tilbud. I forbindelse med dette udspil vil det således være vigtigt, at der er en indfasningsperiode, så der er mulighed for, at kommunerne kan nå at indrette sig,« skriver ministeriet og tilføjer:
»Det er regeringens forventning, at en stor del af de private tilbud vil ønske fortsat at drive tilbud, og at de derfor vil lade sig omdanne til selvejende institution.«
