Meta, der står bag de sociale medier Facebook og Instagram, dropper opførslen af to datahaller i Odense.

Det skriver TV 2 Fyn.

Tirsdag aften meddelte entreprenøren bag projektet, Per Aarsleff, til fondsbørsen, at en kontrakt til 2,4 milliarder kroner med en udenlandsk virksomhed er blevet ophævet.

Onsdag er det kommet frem, at der er tale om kontrakten med Meta. Byggeriet var allerede i gang på fjerde måned.

»Det kommer helt uden varsel. Vi har lagt fundament, kloakker, kabler, bygget skurby, kantine og p-plads til 1000 biler. Nu skal byggepladsen ryddes, og alle medarbejdere mister deres job,« siger Søren Lange, der er konsulent i PM Group, der har stået for projektledelsen på byggepladsen, til TV 2 Fyn.

I forvejen har Meta to datahaller i området. Foruden de to, der nu er blevet droppet, opfører virksomheden yderligere én datahal på samme lokation.

Den bliver ikke berørt af kontraktens ophævelse.

/ritzau/

Få Business-update hver eftermiddag

Hver eftermiddag læser vi op på dagens nyhedsbillede og giver dig et overblik i din indbakke over, hvad der sker i erhvervslivet og økonomien lige nu.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske sender mig eftermiddagens vigtigste nyheder fra dansk erhvervsliv, børserne og udland man-fredag kl.16:30. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.