Danske ludomaner lider med stor sandsynlighed ikke alene af alvorlig spilafhængighed.

Ludomaner bliver nemlig også mere syge, bruger mere medicin og begår mere kriminalitet, end en person uden spilafhængighed gør.

Det viser en ny rapport, som blandt andet Forskningsklinikken for Ludomani på Aarhus Universitetshospital og Økonomisk Institut ved Syddansk Universitet står bag.

Det skriver Jyllands-Posten.

31 procent af danske ludomaner lider af angst, 40 procent af depression, 10-11 procent af personlighedsforstyrrelse og skizofreni, ligesom de også sover dårligere og lider mere af stress end baggrundsbefolkningen.

Og det er dyrt for det danske sundhedsvæsen.

Rapporten viser, at de direkte meromkostninger i sundhedsvæsenet pr. person med alvorlig spilafhængighed er 21.814 kroner. Ifølge den seneste undersøgelse af spilafhængighed er der 29.500 ludomaner i Danmark, hvilket giver sundhedsvæsenet en merudgift på i alt 644 millioner kroner årligt.

Medregner man desuden andre mere indirekte udgifter som for eksempel tabt produktion på grund af lavere indkomst, koster ludomanerne det danske samfund helt op mod 3,5 milliarder kroner om året, lyder det i rapporten.

Minister slår alarm over danskernes pengespilsproblemer

Rapporten kommer på et tidspunkt, hvor mængden af danskere med spilafhængighed aldrig har været så stor.

Mere end hver 10. voksne dansker har i løbet af 2021 som minimum haft et lavt niveau af problemer med pengespil. Det svarer til knap en halv million danskere, og det er en fordobling på fem år.

Ud af de 478.000 danskere med pengespilsproblemer betegnes 29.500 som værende deciderede ludomaner.

Tallene fik tidligere på måneden skatteminister Jeppe Bruus Christensen (S) til at råbe vagt i gevær.

»Det er et kæmpeproblem. Det er meget, meget voldsomme tal. Vi kan ikke leve med status quo og så om fem år være vidne til en yderligere voldsom stigning. Det kræver, at vi bruger lovgivningen til at regulere det her marked på en anden måde end i dag,« sagde skatteministeren til Politiken for to uger siden.

Bør betragtes som alkohol og stoffer

Men konklusionerne i den nye rapport bør også medføre, at der i sundhedsvæsenet fokuseres mere på at få ludomanien frem i lyset, når en borger får konstateret en psykisk lidelse.

Det siger klinikleder Thomas Marcussen fra Forskningsklinikken for Ludomani til Jyllands-Posten.

»Ludomanien får lov til at eksistere alt for længe, og det betyder, at folk bliver mere behandlingskrævende og koster flere penge,« siger han og peger på, at ludomani bør betragtes på linje med andre afhængigheder som af alkohol og stoffer.

»Men det er ikke noget, man spørger om, hverken hos de praktiserende læger eller ude i psykiatrien. Her taler man om, hvordan borgeren har det psykisk, men ikke økonomisk, og det er tit den indgangsvinkel, man skal have for at komme problemerne til livs,« siger han til Jyllands-Posten.

Det er ikke lykkedes avisen at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).