Lærere vil styrke elevers læsning med flere kolleger

Færre elever i folkeskolen er gode til at læse. Lærerene peger på nedlagte stillinger som en central årsag.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) besøger Katrinedals Skole i København, onsdag den 14. august 2019. Det er hendes første besøg på en folkeskole i sin tid som minister. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Det går ned ad bakke med danske børn inden for læsning.

En stor del af forklaring på udviklingen skal findes på landets lærerværelser, hvor der over en årrække er blevet længere mellem de uddannede lærere.

Det mener formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen.

»Der er færre og færre lærere i den danske folkeskole.«

»Det er faktisk sådan, at 18 procent af lærerstillingerne i folkeskolen er nedlagt på bare ti år. Og så kan man ikke forvente, at man laver mirakler ude i skolerne og betydeligt bedre resultater«, siger han.

Ifølge resultatet af de nyeste nationale test fra skoleåret 2018/2019 er 70 procent af eleverne »gode« til at læse. Det skriver Jyllands-Posten.

Sidste år var tallet 72 procent, mens det i 2014/2015 var 74 procent.

I forbindelse med folkeskolereformen fra 2013 blev der - foruden mange andre nye elementer - formuleret en målsætning om, at 80 procent af eleverne skal være »gode« til at læse.

»Politikerne kan jo let sidde inde på Christiansborg og formulere nogle flotte målsætninger om, at nu skal eleverne blive meget dygtigere.«

»Men sådan nogle beslutninger skal man følge op, og det har man bestemt ikke gjort«, siger Anders Bondo Christensen.

Foruden nedlagte lærerstillinger peger formanden på, at skolerne er blevet presset fra mange sider som et resultat af folkeskolereformen.

Med folkeskolereformen blev skoledagen gjort længere. Understøttende undervisning - såsom motion og lektiehjælp - fik en central plads på skoleskemaet. Og der blev fastsat et minimum for antallet af timer i flere fag

»Det gør ikke spor, at man har ambitiøse mål med den danske folkeskole, men så skal man også politisk være villig til at følge op med handling og sikre, at skolen kan løse opgaverne.«

»Man kan ikke bare stille flotte mål, og så må skolen i øvrigt passe sig selv, og der bliver færre og færre lærere,« siger Anders Bondo Christensen.

Også inden for matematik har der været en tilbagegang - dog en mindre en af slagsen. I 2018/2019 opnåede 77 procent af eleverne »gode« resultater i matematik mod 78 procent året før.

/ritzau/