Der er ikke behov for at ændre aldersgrænsen for, hvornår kvinder kan få fertilitetsbehandling i Danmark, også selv om størstedelen af kvinder over 46 år, som får børn, i dag får hjælp i udlandet.

Det mener Kathrine Birch Petersen, der er fertilitetslæge, formand for Dansk Fertilitetsselskab og direktør for fertilitetskæden The Fertility Partnership i Danmark.

»Jeg tror egentlig, at kvinderne - og mændene og barnet - har brug for, at der er en grænse, når man tager denne her beslutning.«

»Grænsen ved 46 år er taget lidt ud af luften, kan man sige. Det er en grænse, vi har arbejdet med de sidste mange år, og det fungerer sådan set rigtig godt. For det gør også, at man er nødt til at tage et valg i forhold til en graviditet og i forhold til familiedannelse,« siger hun.

Antallet af kvinder over 46 år, som får børn, har generelt været stigende i de senere år. Siden 2007 er der næsten sket en tredobling i antallet, skriver Politiken søndag.

I 2007 blev 34 kvinder over 46 år mødre, og 2018 og 2019 lå antallet på henholdsvis 102 og 93.

Kathrine Birch Petersen er en af de fagpersoner, som vurderer, at størstedelen af kvinderne får børn gennem fertilitetsbehandling i udlandet, fordi de er for gamle til lovlig behandling i Danmark.

Selvfølgelig er der kvinder, som bliver spontant gravide, når de er fyldt 46 år, siger hun. Men chancen for at blive naturligt gravid er meget lille.

Derudover er der forbundet en række risici ved graviditet i en sen alder, forklarer Kathrine Birch Petersen. Svangerskabsforgiftning og pludselig fosterdød er nogle af de hyppigste.

»Jo ældre man bliver, des større risiko er der for både mor og barn i forbindelse med graviditeten,« siger hun.

Af samme grund er Anne-Marie Axø Gerdes, der er overlæge og professor i klinisk etik ved Rigshospitalet og formand for Etisk Råd, heller ikke begejstret for tanken om at hæve aldersgrænsen.

»Der kommer selvfølgelig nogle nye teknologiske muligheder, og levealderen stiger, så vi skal hele tiden være åbne over for at se på, om vi skal justere begrænsningen for kunstig befrugtning for kvinder over 46 år.«

»På den anden side ved vi også godt, at biologien spiller en stor rolle, og sandsynligheden for, at en kvinde har brugbare æg er markant lavere,« siger Anne-Marie Axø Gerdes og tilføjer, at det formentlig vil øge efterspørgslen på ægdonorer.

På Christiansborg mener hverken Dansk Folkeparti eller Enhedslisten, at man skal hæve aldersgrænsen for, hvor længe kvinder kan få fertilitetsbehandling fra de nuværende 46 år.

»Vi synes, det er et forkert signal at sige, at vi skubber alderen, i forhold til hvornår man kan få børn.«

»Vi så hellere, at vi sikrer, at vi har et samfund, der gør det mere attraktivt at få børn, når man er fertil, altså mellem 20 og 30 år,« siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF).

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, supplerer:

»Vi læner os op ad de lægefaglige anbefalinger. Selv om den teknologiske udvikling bliver bedre og bedre, er det ikke ensbetydende med, at man skal gøre det. Vi er mest tilbøjelige til at fastholde grænsen, hvor den er.«

»Det er også et valg og en prioritering i forhold til sundhedsvæsenet,« siger han.

/ritzau/