Kriminelle klanfamilier hærger danske storbyer: »De vil have en anden magtstruktur«

Kriminelle familier hærger ikke kun ghettoområdet Motalavej i Korsør. En borgmester, politifolk og en frontmedarbejder beretter om lignende tilstande i landets største byer, og Rigspolitiet bekræfter, at et mindre antal familier har »kriminalitet« som »omdrejningspunkt«. Ifølge tidligere politikommissær i Aarhus er familiers kriminelle adfærd et altoverskyggende problem i de udsatte boligområder.

I flere danske storbyer oplever man, at klankriminalitet er et stort problem, hvor kriminel adfærd avles videre i bestemte familier. På billedet medlemmer af den nu forbudte bande Loyal to Familia. Ritzau Scanpix

Familiekonflikter skaber ikke bare utryghed og kriminalitet i områder som Motalavej i Korsør.

Samme dag som tre ministre med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen sætter kursen mod Motalavej, beretter fremtrædende stemmer i København, Aarhus og Odense om stridende familiers hærgen i de udsatte boligområder.