Justitia: Regeringens børneudspil giver ikke mening, før dårlig sagsbehandling bliver fikset

Socialminister Astrid Krag (S) har fulgt op på statsministerens nytårstale med »Barnets Lov«. Den er muligvis fornuftig, mener Justitia, men intet i den giver mening, før sagsbehandlingen i kommunerne bliver fikset og forældres og børns retssikkerhed bliver taget alvorligt.

(ARKIV) Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er i samråd om prostitution, på Christiansborg onsdag den 27. november 2019. Udsatte børns indflydelse på deres eget liv skal øges, og økonomien i kommunerne må ikke afgøre, om et barn skal anbringes, lyder det fra regeringen. Det skriver Ritzau, mandag den 13. januar 2020. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe

Mandag kom opfølgningen på statsministerens nytårstale. Fragmenter af »Børnenes Lov«, som social og indenrigsminister Astrid Krag kalder den, er spredt ud i forskellige medier, og de forskellige tiltag kan umiddelbart lyde fornuftige, men regeringen griber det helt forkert an, mener vicedirektør i Justitia Birgitte Eirikson.

»Regeringen taler om, at flere udsatte børn skal anbringes tidligere, og så kommer der nu en række udmeldinger, som muligvis kan lyde fornuftige. Men vi ved reelt ikke, om der skal anbringes flere eller færre, fordi der er store problemer med retssikkerheden og sagsbehandlingen på området,« siger Birgitte Eiriksson.

»Man må spørge sig selv, om de mange tiltag hjælper, hvis man ikke får rettet op på sagsbehandlingen,« siger Justitias vicedirektør, som har forsøgt at få social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til at forholde sig til Justitias kritik af sagsbehandling og retssikkerhed på området.

Ministeren har gentagne gange forsikret, at reglerne på området selvfølgeligt skal overholdes, men i de foreløbige udtalelser om Børnenes Lov kan Justitias vicedirektør ikke se noget, der adresserer retssikkerheden.

»Ministeren glider af på det,« siger Birgitte Eiriksson, og det bekymrer hende.

Retssikkerhed står ikke i vejen for flere anbringelser

»Jeg var i et debatprogram med ministeren på P1, hvor ministeren talte som om, at retssikkerheden står i vejen for, at vi kan træffe en afgørelse om tvangsanbringelse, når det er nødvendigt. Og det er jo slet ikke tilfældet,« fortæller Birgitte Eiriksson.

»Det er jo ligesom at sige, at hvis vi går til domstolene i en straffesag, så skal du ikke have en forsvarsadvokat, fordi der er en politisk målsætning om, at mange flere kriminelle skal fængsles. Skal du så ikke have en forsvarer længere? Har du så ikke ret til en straffeproces med de garantier, der er i menneskerettighedskonventionen? Selvfølgeligt skal man da have det,« siger Birgitte Eiriksson, som mener, at både børn og forældre skal repræsenteres af en advokat allerede, når anbringelse kommer på tale ved kommunen.

»Og det er egentlig det samme her. Selvfølgelig skal børns og forældres retssikkerhed varetages, og så må afgørelsen falde ud, som den gør. Det betyder ikke, at sagen ender anderledes. Det betyder bare, at den bliver grundigt oplyst og vurderet, og at parterne undervejs kan varetage deres egne interesser i processen,« mener Birgitte Eiriksson.

I debatprogrammet den 3. januar forsikrede Astrid Krag, at reglerne selvfølgeligt skulle holdes, og hun var også villig til at se på, hvordan retssikkerheden kan øges.

»Jeg er åben over for alle gode, konkrete input til, hvordan vi kan få sikret retssikkerheden, så længe det ikke er – som jeg har hørt nogen sige – at så kan vi ikke gøre noget for de her børn imens, for det skal vi,« sagde ministeren.

Børnenes lov

Siden debatten har ministeren uddybet, hvad hun vil med området, og man kan læse fragmenter af Børnenes Lov i forskellige medier.

Til Berlingske meldte ministeren ud, at tvangsfjernelse ikke længere skulle ses som sidste udvej.

Til DR kunne ministeren oplyse, at regeringen vil øge refusionen til kommuner, så det bliver billigere for kommuner at anbringe udsatte børn.

Til TV 2 sagde ministeren, at barnets stemme skal veje tungere i anbringelsessager.

Desuden meldte regeringen ud i Politiken, at anbragte børns undervisning skal forbedres.

Men intet sted meldte ministeren noget ud om retssikkerhed.

»Og det er altså bekymrende,« mener Birgitte Eiriksson.

Justitia har to år i træk afholdt konference på Christiansborg om netop anbringelse af børn og retssikkerheden på området. Den seneste var 17. december, og her fyldte en sag fra Frederiksberg Kommune, som Berlingske har beskrevet indgående, en hel del.

Risikerer problemer ved domstolene

I 2014 fik Jeanette Strauss fjernet sin datter Frida, og i 2019 fik familien byrettens ord for, at det var en ulovlig anbringelse. Frederiksberg Kommune havde behandlet sagen som en frivillig anbringelse, selv om Jeanette Strauss ikke havde givet samtykke, og derfor trådte lovgivnings retssikkerhedsgarantier aldrig i kraft.

»Den sag viser jo meget godt, hvor store problemer der kan være i sagsbehandlingen,« siger Justitias vicedirektør.

»Når der er den type fejl i sagsbehandlingen, så betyder det, at nogle børn bliver fjernet, selv om de ikke skulle være det, men det kan også betyde, at nogle udsatte børn bliver overset,« siger Birgitte Eiriksson.

Uden bedre sagsbehandling og behørigt hensyn til retssikkerheden risikerer regeringen, at flere anbringelsessager vil blive underkendt ved domstolene, som det skete i Strauss-sagen, eller ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som det skete for Norge i september.

»Hvis man politisk siger, at nu skal vi tvangsanbringe flere tidligere, og kommunernes børne- og ungeudvalg føler sig presset af det og begynder at træffe flere afgørelser i den retning, så kan de jo blive underkendt både i Ankestyrelsen, ved domstolene og i sidste ende Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, for det er jo stadig kun et indgreb, man kan lave, når betingelserne er opfyldt og dokumenteret. Derfor er det jo vigtigt, at man får oplyst sagen, og at retssikkerhedsgarantierne virker,« siger Birgitte Eiriksson.

Justitia gennemgik første gang området i 2018 og påpegede i rapporten »Tvangsanbringelser – retssikkerhed i en kompliceret beslutningsproces«, at retssikkerheden i anbringelsessager er betænkelig.

Bl.a. påpeger Justitia, at både forældre og børn i sagsforløbet får advokatbistand, og at det er betænkeligt, at en kommunes forvaltning indstiller til anbringelse i samme kommunes børne- og ungeudvalg, hvor formand og næstformand typisk er kommunalpolitikere, som altså skal tage stilling til deres egen forvaltnings indstilling. Derudover sidder der typisk to børnesagkyndige og en dommer i udvalgene.

Justitia anbefaler, at dommeren gøres til formand, eller at området i øvrigt flyttes til familieretssystemet. Desuden anbefaler Justitia, at barnets stemme styrkes.

»Og det flugter jo meget godt med ministerens udmeldinger,« siger Justitias vicedirektør.