Ineffektive jobcentre koster Danmark halvanden milliard om året

Landets mest ineffektive jobcentre resulterer årligt i et tab på 1,45 mia. kr. De samme midler kunne indhentes, hvis de ineffektive centre tog ved lære af de mest effektive – og samtidig ville det samme antal borgere komme i beskæftigelse.

1
René Sigaard Mikkelsen (th.) er beskæftigelseschef på Jobcenter Vallensbæk. Jobcentret er et af de mest effektive i landet. Til venstre er det virksomhedskonsulent Lars Bo Winther. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

1,45 milliarder kroner.

Det er prisen, samfundet betaler for at drive ineffektive jobcentre.

Hvis de ineffektive jobcentre i stedet tog ved lære af landets mest effektive jobcentre, kunne de 1,45 mia. kr. tjenes ind, samtidig med at det samme antal borgere som i dag ville komme i beskæftigelse. Det viser en beretning fra Rigsrevisionen.

Tallet er udregnet fra »den mest forsigtige model« i beretningen, hvor det fremgår, at der ud fra en anden model kunne spares helt op til 2,6 mia. kr. Rigsrevisionens opgave er at holde øje med, om staten får nok for sine penge.

Jobcenter Vallensbæk, som dækker Vallensbæk og Ishøj kommune, ligger i top som et af de mest effektive centre. Her bliver kontanthjælpsmodtagere bedt om at møde op kl. 07.30 på Lundbækvej og hjælpe til med at male bænke og andet praktisk arbejde. Det er blot et af mange tiltag, som kommunen har gjort sig for at få ledige i job. Og det virker.

Laura Lindahl (LA), beskæftigelsesordfører

»Grundpræmissen for et jobcenter er at få ledige i beskæftigelse, og den har fejlet.«


Laura Lindahl, beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance, er ikke begejstret for beretningens resultater:

»Grundpræmissen for et jobcenter er at få ledige i beskæftigelse, og den har fejlet. Man har fokuseret for meget på antallet af indsatser i stedet for det, det i virkeligheden handler om: resultater,« siger hun.

Succes versus penge

Kurt Houlberg er kommunalforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og han har været med til at lave analysen, som beretningen er baseret på.

»Der er et væsentligt potentiale for at få mere ud af pengene, hvis de mindre effektive jobcentre lærte af de mest effektive,« siger han.

Analysen har fundet frem til de mest effektive jobcentre ved at sammenligne jobcentre, der har de samme rammevilkår og de samme udgifter, og Rigsrevisionen anbefaler i sin beretning denne type analyse. Kurt Houlberg er ikke bekendt med, at der tidligere er lavet samme type analyse, men ligesom Rigsrevisionen mener han, at den er vigtig:

»Når man skal have et billede af, hvor effektive jobcentrene er i forhold til at få ledige i job, er det vigtigt at se på, hvor succesfulde de er i forhold til de penge, de bruger på området,« siger Kurt Houlberg.

Her viser det sig, at der er store forskelle på, hvor godt landets jobcentre klarer sig for de penge, de bruger.

Kurt Houlberg, kommunalforsker, VIVE

»Jobcentrene har en lang række frihedsgrænser inden for lovens rammer for at gribe deres indsats an på forskellige måder.«


Lovens frihedsgrænser

Årsagen til de store forskelle er imidlertid mere uklar.

Kurt Houlberg fortæller, at analysen ikke fortæller noget om det, men at der kan findes mange forskellige forklaringer på det:

»Jobcentrene har en lang række frihedsgrænser inden for lovens rammer for at gribe deres indsats an på forskellige måder,« siger han.

For eksempel kan de vælge at holde flere samtaler, end de gennem loven er forpligtet til, ligesom de kan vælge at koordinere mere eller mindre på tværs af forskellige forvaltninger som for eksempel social- eller integrationsforvaltningen.

Derudover fremhæver beretningen, at kommunerne modtager midler gennem et bloktilskud fra staten, men at ingen af disse er øremærket jobcentrene. Det er derfor op til den enkelte kommune, hvor mange midler jobcentrene skal have.

Praktik virker

Bent Greve er arbejdsmarkedsforsker ved RUC, og ligesom Rigsrevisionen peger han også på bloktilskuddet som årsag til, hvorfor der er så stor forskel på jobcentrenes effektivitet.

»Der er forskel på, hvor mange ressourcer de enkelte kommuner vælger at afsætte til deres jobcentre, og på hvor mange ressourcer de skal bruge på den enkelte klient,« siger han.

En borger med dårligt helbred og lille arbejdsevne vil givetvis tage længere tid og koste mere at hjælpe end en rask borger, der er klar til at tage et fuldtidsjob.

Før kommunalreformen i 2007 drev staten det, man kaldte Arbejdsformidlingen, hvor man formidlede beskæftigelse til ledige. Der fandtes færre afdelinger end de 94 jobcentre, vi har i dag, og ifølge Bent Greve har de flere lokale jobcentre sværere ved at formidle kontakt til virksomheder, end Arbejdsformidlingen havde før 2007.

»Forskningsmæssigt ved vi, at det virker at sætte ledige i virksomhedspraktikker, men i dag skal jobcentrene i for eksempel hovedstadsområdet samarbejde med virksomheder, der ligger langt ude over kommunegrænsen, og det er der nok nogle kommuner, der er bedre til end andre,« siger Bent Greve.

Bent Greve mener også, at de 1,45 mia. kr., der ifølge Rigsrevisionen kan spares, er et udtryk for, at kommunerne bør blive bedre til at lære af hinanden.

Laura Lindahl (LA), beskæftigelsesordfører

»Hvis jeg sad som kommunalt bestyrelsesmedlem, ville jeg tage det dokument i hånden og gå til min borgmester og sige, at her har vi et ansvar for at løfte en opgave mere effektivt.«


Mere knofedt

Laura Lindahl (LA) undrer sig også over, at mindre effektive jobcentre ikke kigger over kommunegrænsen og lærer af mere effektive jobcentre.

»Hvis jeg sad som kommunalt bestyrelsesmedlem, ville jeg tage det dokument i hånden og gå til min borgmester og sige, at her har vi et ansvar for at løfte en opgave mere effektivt,« siger Laura Lindahl.

Hun mener, at man bør stramme grebet om kommunernes økonomi, så længe der som her findes knap 1,45 mia. kr. at spare.

»Der er tydeligvis et kæmpe potentiale for forbedring af landets jobcentre. Når det, vi ser i dag, ikke er godt nok, er det af hensyn til skatteborgernes penge, der ikke bliver forvaltet godt nok og i forhold de ledige, der bliver svigtet,« siger hun.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) fortæller, at han vil arbejde på at danne grundlag for, at jobcentrene kan lære af hinanden.

Fungerer de godt nok i dag, når der kan spares 1,45 mia. kr?

»Nej, det gør de ikke. Der er ikke nogen tvivl om, at det kræver en større grad af knofedt – også fra mig som beskæftigelsesminister.«

Ministeren fortæller, at knofedtet skal bruges på to ting: At måle jobcentrenes resultater og at se på, hvad det er for en økonomi, der ligger bag indsatsen, som bliver leveret i det enkelte jobcenter.