Ikke alle børn får glæde af minimumsnormeringer

Kommuner forvalter penge til minimumsnormeringer forskelligt. Nogle steder målrettes pengene bestemte områder.

Arkivfoto: Ikke alle børn i landets daginstitutioner får gavn af de 500 millioner kroner, som et politisk flertal i år har sat af til flere pædagoger. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund

Ikke alle børn i landets daginstitutioner får gavn af de 500 millioner kroner, som et politisk flertal i år har sat af til flere pædagoger. Det skriver DR.

Nogle kommuner har nemlig besluttet at fordele pengene, så de udelukkende går til børnehaver eller socialt udsatte børn.

Ifølge Thomas Gyldal Petersen (S), der er formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening (KL), giver det god mening.

Kommunerne bør fordele pengene, som det passer bedst det enkelte sted, lyder det.

»Det er en del af det lokale selvstyre, og det er en rigtig fin idé. Det lokale selvstyre skal være styrende for, hvordan vi styrker vores dagtilbud,« siger han til DR.

»Kommunerne er forskellige, og derfor bruger vi også pengene lidt forskelligt. Det vigtigste er, at alle pengene kommer ud og arbejde sammen med børnene,« tilføjer Thomas Gyldal Petersen, der også er borgmester i Herlev.

Kommunernes fordeling ærgrer et af partierne bag aftalen om flere hænder i daginstitutionerne. Enhedslisten ser hellere, at pengene bruges på et generelt løft.

»Det har jo været en helt klar forudsætning for afsættelsen af midlerne, at de skulle påbegynde det normeringsløft, der skal føre til lovbundne minimumsnormeringer,« siger børneordfører Jakob Sølvhøj (EL) i en kommentar.

»Enhedslisten ønsker derfor, at det i den kommende lovændring slås fast, at minimumsnormeringer skal fastsættes på institutionsniveau og ikke bare være et kommunal gennemsnit,« tilføjer han.

S-regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet blev i december sidste år enige om at indføre lovbundne minimumsnormeringer i daginstitutioner. Ordningen skal være fuldt indfaset i 2025.

Partierne satte 500 millioner kroner af på finansloven i 2020. Herefter henholdsvis 600 millioner, 800 millioner, 1,2 milliarder, 1,4 milliarder og 1,6 milliarder kroner i de efterfølgende år til og med 2025.

Partierne mangler dog fortsat at blive enige om, hvordan loven skal skrues sammen. De var i gang med forhandlingerne, da coronakrisen ramte.

SF vil nu hurtigst muligt i gang igen.

»Pengene til minimumsnormeringer skal komme alle børn til gavn - ikke kun børn i nogle få institutioner. Pengene skal sikre, at der er pædagogisk personale nok i alle institutioner, ligesom man har et klasseloft i folkeskolen.«

»Derfor skal vi meget hurtigt have lavet den lov, vi aftalte i finansloven, så den kan træde i kraft inden uddeling af penge næste år,« siger Jacob Mark, undervisningsordfører for SF.

/ritzau/